Morgenlyset vælter indover de gardinløse vinduer. Hovedet dunker og jeg pissefryser. Lillebroren sover tungt ved siden af mig. Jeg kæmper med at komme op. Det lykkes ikke. Jeg ligger og stirrer på hans nøgne krop og tager hver detalje ind. En tatovering bag på venstre skulder. Bløde muskler omkring skulderbladene. Han vender sig rundt og får fat om mig. Men sover stadig. Efter al for lang tids roden rundt, er det endelig tid. Tid til at træde ud af sengen. Ud i virkeligheden. Så snart jeg kaster dynen til side, er det slut.
Udenfor misser jeg med øjnene i lørdagens stærke formiddagslys. Novembers isnende briser har intet tilovers for mine begyndende tømmermænd. Jeg trykker hoveddøren åben og vælter i seng til en drømmeløs søvn.
Et par timer senere mødes jeg med Kollegaen. Lillebroren skulle også have været der. Men han sover stadig. Jeg fortæller intet om nattens hændelser.
Mandagen efter fredagen er det akavet. Lillebroren og jeg taler ikke rigtig. Som ugen glider forbi, går det dog lige så stille i selv igen. Men jeg har åbnet Pandoras æske og jeg ved det. Min pigehjerne er begyndt at tikke og tvangstankerne kommer snigende. Som november lukker i og den første låge i december åbnes, er det allerede for sent. Jeg kan ikke slippe det.
/Gemt
torsdag den 13. marts 2014
onsdag den 26. februar 2014
Når Det Endelig Sker
November 2013
Musikken pumper og alkoholen har et fast tag i blodet på mig. Lysene bølger rundt i rummet. Stemningen fylder mig med urealistisk selvtillid. Jeg er fræk, sikker og målrettet. Lillebroren står selv henne ved bordet og jeg vrikker derhen. Drinks bliver hældt igennem halsen, trin bliver danset og blik bliver udvekslet. Aftenen rinder ud og tiden er inde til at drysse hjem.
De andre er blevet væk og vi går selv. Vi vælter ud fra Soho og med et tårner Regent Street sig over os. Fulde turister dingler rundt omkring. Det bliver besluttet at tage bussen. Han har aldrig taget den. Ved ikke hvor han skal af, met kan jeg heldigvis hjælpe med.
Bussen triller langsomt gennem Vest Londons gader. Endelig kommer stoppet og jeg står af sammen med ham. Vi løber grinene op af fortovet og jeg får næsten skubbet ham ud på vejen. Han vender sig om mod mig, tager fat om mine arme og skubber mig hårdt op ad en lukket butik. Han kigger mig hårdt lige i øjnene. Og kysser mig.
Vi går videre og når til punktet, hvor jeg skal til venstre og han til højre. Han begynder at gå, kigger tilbage og spørger hvor jeg bliver af. Selv da jeg mumler ordene ”men jeg skal jo den anden vej,” ved jeg godt, jeg har overgivet mig.
Foran hans dør snakker jeg stadig om ”at vi bare lige skal have en drink”. ”Gemt,” siger han, ”vi skal ikke have nogen drink.” ”Nej, nej det skal vi nok ikke,” halvt siger og halvt tænker jeg. Døren smækker bag mig og forsigtigt tager jeg de trin, jeg ikke kan tage tilbage.
/Gemt
Musikken pumper og alkoholen har et fast tag i blodet på mig. Lysene bølger rundt i rummet. Stemningen fylder mig med urealistisk selvtillid. Jeg er fræk, sikker og målrettet. Lillebroren står selv henne ved bordet og jeg vrikker derhen. Drinks bliver hældt igennem halsen, trin bliver danset og blik bliver udvekslet. Aftenen rinder ud og tiden er inde til at drysse hjem.
De andre er blevet væk og vi går selv. Vi vælter ud fra Soho og med et tårner Regent Street sig over os. Fulde turister dingler rundt omkring. Det bliver besluttet at tage bussen. Han har aldrig taget den. Ved ikke hvor han skal af, met kan jeg heldigvis hjælpe med.
Bussen triller langsomt gennem Vest Londons gader. Endelig kommer stoppet og jeg står af sammen med ham. Vi løber grinene op af fortovet og jeg får næsten skubbet ham ud på vejen. Han vender sig om mod mig, tager fat om mine arme og skubber mig hårdt op ad en lukket butik. Han kigger mig hårdt lige i øjnene. Og kysser mig.
Vi går videre og når til punktet, hvor jeg skal til venstre og han til højre. Han begynder at gå, kigger tilbage og spørger hvor jeg bliver af. Selv da jeg mumler ordene ”men jeg skal jo den anden vej,” ved jeg godt, jeg har overgivet mig.
Foran hans dør snakker jeg stadig om ”at vi bare lige skal have en drink”. ”Gemt,” siger han, ”vi skal ikke have nogen drink.” ”Nej, nej det skal vi nok ikke,” halvt siger og halvt tænker jeg. Døren smækker bag mig og forsigtigt tager jeg de trin, jeg ikke kan tage tilbage.
/Gemt
Abonner på:
Opslag (Atom)