Jeg proklamerede nok så helligt, stolt og klogt, at jeg skulle videre i mit liv, glemme A og sige pænt farvel. Han tog sit valg, og det var ikke mig. Hvorfor, vidste jeg ikke. Hvad der skete, vidste jeg ikke. I hele taget, var der ingen kommunikation ved krigsfronten. I stedet for lunende tanker, kølede jeg ned til frustrationens frysepunkt. Lukket ude i kulden tog jeg et valg. Et valg, der blev taget post venindens 30 års fødselsdagsfest og efter cirka 6 sambuca shots. Et valg, der sendte mig lige lukt ind i mørket og dens altomsluttende kvælertag.
For næsten 3 uger siden stod jeg i en natklubs mulm og musk. Blinkende lygter, falske smil og endnu et Rihanna hit i højtaleren. Jeg tog iPhonen ud af lommen, begyndte at prikke på den. Så ordene... ”Hey du, ved godt du er sammen med kæresten igen, helt cool....” beskeden ender i et forslag om rent venskab og en invitation til et after party. Naturligvis er beskeden sendt til A.
Han svarer.
Spol aftenen frem til vi mødes. Det ender galt. Helt galt. Det starter godt, men det ender i et skænderi. Jeg får sagt det hele. Hvorfor kunne han ikke sige sandheden? Og hvad der ellers var at sige. Jeg fik sagt, jeg kunne lide ham. Han kan stadig lide mig. Men det er ikke længere godt nok. Som han selv sagde: ”Jeg har fucket op i det.”
Alligevel når vi der fra til hans seng.
Han er mit kryptonit. Mine lemmer får deres eget liv i hans nærvær. En anden, ydre instans tager over. Jeg kan se min krop tage alle de forkerte valg. Alligevel fortsætter den derudad.
Morgenen efter er det helt anderledes. Denne gang er det forkert. Vi ved begge, vi har gjort noget, vi ikke måtte. Jeg har ingen undskyldninger. Jeg vidste, han var tilbage med kæresten. Timer går. Vi har begge de ondeste tømmermænd. Han er ked af det. Han vil mig, men det kan han ikke.
Mørket kommer kravlende opad vejen. Jeg vender mig, blot for at se den er blind.
Historien fortsætter...
/Gemt
 |
Foto: Young beautiful woman surrounded by darkness af Joseas Reyes (fundet her) |
