Viser opslag med etiketten crush. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten crush. Vis alle opslag

torsdag den 2. august 2012

§12w & Hovsa

Det er de to sammensætninger af tegn og bogstaver, jeg sendte til A igår aftes. Spade. De første tegn var ikke med vilje. Men når de nu var sendt, måtte jeg hellere sige noget. Ik? Såøøhh... Der kom ”Hovsa” ind i billedet. Intet kom retur fra ham. Og han modtog dem. Det var i chatten, han var online og da Face nu er blevet så pissehamrende sød at infomere om, hvornår beskeder er blevet set.... Ja så ved jeg, han har set dem. Altså nu er der selvfølgelig ikke ekstremt meget samtalefundament i ”§12w” og ”Hovsa”, men han kunne vel godt have skrevet ”haha” eller noget? Ik? IK?!

Ej okay, det er også bare pisseligemeget. Hvorfor går jeg op i det lort?! FUCK det altså. Han er lige kommet ud af hans pisselatterlige lorteforhold. Nu vil han af og til kneppe mig, fortælle mig om alle hans problemer og så ellers sige byebye till next time. Han ved jo, jeg nok skal komme trissende før eller siden.

Jeg har stadig ikke fortalt bloggen, hvad der skete med Kollegaen. Tro det eller ej, så er han fandme også svensk. Hvad sker der for det lort? Folk fra TV2 tiden husker måååååske ”Svensken”, så med ham plus A plus Kollegaen, så er det 3 svenskere siden min eks. Jeg har kun været sammen med den ene, de andre er bare kommet lidt tæt på livet af mig... Nogle værre Svea præferencer, jeg render rundt med. Never mind. Kollega historien må falde en anden dag. Teaseren er, at han er sød, han er dejlig, og han synes det samme om mig.

Status pt: Er så træt, så træt.

/Gemt

Foto: Obsession af Christine Day Lorico (fundet her)

mandag den 27. februar 2012

Er ikke kommet videre!

Så fræk ud. Det hjalp... Ikke en skid. Var i topform, dansede, snakkede og lignede en cool halv million. Alligevel kunne jeg ikke glemme ham. Hvorfor sidder han så fast i hovedet på mig? Hvorfor lige ham?

Jeg siger til mig selv, det er hormoner. Jeg siger, det er hans kaos, der tiltrækker mig. Jeg siger, det er fordi jeg ikke kan få ham lige nu. Ligemeget hvad så drøner han rundt og fylder hver en tankeplads, hver en lille bitte millimeter fri plads. 

Jeg er som besat, infesteret af en plage. Det river og hiver i hver en tanke og følelse. Jeg kan ikke føre en samtale uden at finde min vej tilbage til ham. Fuck, jeg kan bare IKKE være faldet for ham... Hvad fuck kan jeg bruge det lort til. 

For at toppe lorten, der er mit liv, af, så har han lige smidt et link ud på fjæsbog - en venlig påmindelse om hans kærestes udstilling på tirsdag. Skønt... Han siger, han flytter ud... Er det bare venlig PR? Har han ombestemt sig? Eller løj han fra starten af? 

Ligegyldigt hvad så bliver jeg NØD til at gøre noget. Han skal ud eller ind. Da jeg kun kan styre mit eget liv, må jeg nok indse sandheden, bide i det sure æble og glemme ham. Eller hvad? 

/Gemt


Foto: Hearthache af Janine aka Lullabby (fundet her)

lørdag den 25. februar 2012

En Pub (eller 3) og en Tvangstanke (eller 10)

Så kom lørdagen. På de højeste bølger sejlede jeg lige direkte ind i fredagen. Og indrømmelsen af at... SHIT, jeg kan ikke lade ham ligge. Jeg kan ikke benægte, at jeg kan lide ham. Eller ja... I hvert fald så kan jeg lide ham lige nu, hvor jeg ikke kan få ham. I aftes satte jeg projekt "tænk-på-noget-andet-og-hold-dig-selv-helt-vildt-optaget-hele-tiden" igang. Totalt håbløst.

Pubbede mig igennem Notting Hill med en lille flok kolleger... Mau Mau, pubben under First Floor og en slutter på Portobello Star (kan ikke være ude i Notting Hill uden lidt Star).

Udadtil var jeg i topform! Kontoen fyldt med dugfrisk løn, smilet spændt fast i begge sider, selvironien i højeste gear...! Så hvorfor skulle jeg liiiiiige tjekke Facebook under bordet, på toilettet, når de ikke lige kiggede...? Fuck altså, jeg tror ikke, det sundt for mig at eje en iPhone!

Oh well... I dag begynder så dag 2 af kom-videre-og-tænk-på-noget-andet. Lokkerne skal snittes i eftermiddag og er inviteret både i byen og til privatfest, så der er ingen undskyldninger. Se.Fræk.Ud.Nu!

God weekend!

/Gemt


Foto: "Along The Road" af "Florian Schmidt" (fundet her)