torsdag den 22. november 2012

Såret

Nogle gange skal man nå bunden af dalen, inden man kan kravle ud af sit hul, få fodfæste og træde ud i verden på ny.

Hele året har jeg sunget den samme sang. Til tider var der nye vers, nogle smukke, de fleste håbløse. Oftest spillede omkvædet på repeat. Igen og igen prøvede, håbede, troede jeg på, at jeg ville nå mit mål. Nogle gange var det at komme videre, oftest var det en inderlig tro på, at han ville mig.

Nu er det slut. Processen har kostet mig en veninde, hans venskab og min stolthed. Hvad der er min, hans og hendes skyld er jeg ganske træt af at analysere. Jeg er nu her og kan ikke gøre andet end lægge det bag mig og komme videre.

/Gemt



Next time I'll be braver
I'll be my own savior
When the thunder calls for me
Next time I'll be braver
I'll be my own savior
Standing on my own two feet