Det der grønnere græs

Det er det nemlig altid. Grønnere. Græsset, altså. Når jeg kan få det, vil jeg ikke have det. Men tager du det fra mig, er det pludselig det mest spændende og begærede element i mit liv. Hvorfor er det sådan? Hvilken biologisk defekt besidder en kæmpe del af befolkningen? Det er da en helt forkert evolutionsudvikling. Kom nu ind i kampen og bryd ud i ren euforisk jubeldans over alle de smukke dejlige ting, der allerede er her og gerne vil være her. Hvorfor mugge over den ene ud af de hundrede, der ikke er perfekt.

Jeg sidder og glor på computerskærmen vel vidende, at mit arbejde ikke laver sig selv. Stresser jeg? Ja, for fanden. Jeg har fri i næste uge og skal være færdig med alt, jeg har gang i. Klokken er 12.30 og indtil videre har jeg fået lavet cirka ingenting. Hvad gør jeg ved det? Mugger og blogger. Hopper på fjæsbog. Hovsa, A er online. Prut. Nå, det er godt vejr i DK. Fuck jer. Okay, så den og den er på vej til at blive gift i Las Vegas. Face stinker. Det er en total poleret udgave af folks liv. Der er sgu ingen, der har hæmorider på bookface (jf. Sarkastikum).

Nå men det der grønne græs, jeg kom fra. Jeg er simpelthen så fucked up, at nu hvor jeg ikke har A at tvangstænke omkring, så keeeeeeeder jeg mig simpelthen. Hvad sker der lige for det?! Jeg vil altså åbenbart hellere panikke over en eller anden latterlig spassermand end ingenting? Så sker der sgu ikke nok i mit liv. Prøv nu lige at være tilfreds for en gangs skyld. Skal der altid være noget i vejen? Er drama virkelig at foretrække? Prøv lige at være en større kliche.

Status pt: Navlebeskuer.

/Gemt

Foto: Bored Cat af Lostknighkg (fundet her)