tirsdag den 27. juni 2017

Ham Fra Stockholm vender tilbage

Jeg var kommet videre. Jeg havde accepteret det. Jeg var ligeglad. Men så smilte han, kaldte mig smuk og gav mig et kram. Og det hele vendte tilbage.

Der er gået 5 år siden jeg mødte ham første gang. Vi klikkede med det samme. Allerede dengang havde han en kæreste, så vi blev venner. Han er min bedste vens bedste ven. Selvfølgelig kunne jeg lide ham.

I weekenden så jeg ham for første gang i et år.
Siden sidst er han flyttet sammen med sin nye kæreste, han har fået et nyt fedt job, han har været på ferie på Costa Rica og er blevet solbrændt.

Vi blev fulde og intet skete. Hurra for det. Men han flirtede. Helt uforskammet. Jeg ved ikke, om han er klar over, at jeg stadig kan lide ham. Måske tror han, det var en fase, at jeg er videre. Det var jeg vel også… Nå, nu smutter jeg på Tinder. Måske kan man støve noget nyt op.

Status pt: føler hjertesmerte, rastløshed og tjekker svensk kurser


/Gemt

BAGGRUND: Ham Fra Stockholm

Ingen kommentarer:

Send en kommentar