Mere Drama, Tak

Melankolske noter svømmer sagte ud af højtalerne. Langstrakte sange svøber mig i medlidenhed. Tristheden er udtalt. Men den er selvvalgt. I stedet for at vælge glæden, lukkes der gang på gang op for mørket.

Historien om A burde være sluttet for længe siden. Alligevel har jeg lukket ham ind igen. Hvorfor? Når alting går lidt for fint indtræder et behov for drama. Det bliver kedeligt uden spænding. Hvis spændingen ikke kan fås i form af nye følelser, hvorfor så ikke ruske op i de gamle kendinge.

Al reel rationalitet er kastet ud af vinduet til fordel for en myopisk kortsigtet tankegang. Og her har du det så. Er det ikke skønt at grave sig ned i kulkælderen over en ligegyldig fyr, man alligevel aldrig kan stole på igen.

I dag sidder han til fin middag med sin kæreste og har den skønneste tid. Ja, okay, måske er de kun venner. Men nej for fanden. Han er sammen med hende igen. Og her sidder jeg som en tumpe og venter på ham. Igen.

Det er en ond cirkel, jeg troede, jeg havde forladt. Jeg sidder tusindvis af kilometer væk, sveden driver af mig i tropevarmen, og han kan bare drive med. Jeg er træt af at drømme umulige dagdrømme, jeg er træt af at være overbærende, forstående og forklarende. Jeg gider ikke mere.

Hvis jeg absolut skal have drama i mit liv, kan jeg så ikke opdrive noget nyt?

Status pt: Er pissetræt.

/Gemt

Hmm... Ikke første gang, jeg har berørt emnet: Det Der Grønnere Græs

Søndagstæppet

Jeg vil så gerne sige, jeg har det skønt. Jeg vil så gerne sige, jeg er helt ovenpå. Jeg vil så gerne sige, jeg langt om længe hviler i mig selv. Men alle ville de være løgne. Nok er det, hvad mine venner gerne vil høre. De er trætte af de samme klagesange. Så jeg strækker smilet ud og surrer det fast i hver mundvig med snor spundet på forventede løgne. Men mit legeme er trukket helt ud. Så udspændt at hver en fiber skriger i smerte.

Jobbet ligger og kvalmer dybt inde i maven. Sender små pakker af adrenalin ud i kroppen. Holder mig fra søvnen. Når den endelig kommer forstyrres de få blundende timer af maren. Hun ridder natten lang, vrider min krop og kaster min dyne omkring.

Kærlighedslivet ligger i skjul, klar som en snigskytte til at ramme, når jeg er allermindst klar. A har været i hjemlandet den sidste uge. I dag skriver jeg til fællesveninden, at jeg og et par andre skulle i parken – vil du med? Ej, hun tog over på A’s tagterrasse i aften. Hmmm... Han kom vel hjem til London i dag. Og den terrasse kender jeg godt. Scenen for vores skænderi. En morgen der kunne have været så smuk. I stedet bare så… Trist. Akavet. Ærgerlig. Inden han gik fra kæresten. Så mange måneder vores drama allerede har varet. Det er to uger siden vores sidste rendezvous. Vi har ikke snakket sammen siden. Jeg ved ikke engang, om jeg er ked af det, frustreret, vred, skuffet, ligeglad, kold eller bare irriteret over at have mistet kontrollen.

Vennerne er oppe til revision. En af mine bedste veninder i London har svigtet mig. Igen. Jeg gider ikke hendes drama mere. Jeg gider ikke hælde hele mit følelsesliv i vores venskab og stadig ikke føle, jeg gør det godt nok. Jeg gider ikke føle, venskabet er en kamp. Selvom jeg elsker hende.

Jeg putter mig under mit melankolske søndagstæppe. Tænker over en ellers dejlig weekend. Måske jeg kan finde glædestonen og skrive om den i morgen. Lige nu trækker jeg tæppet helt op over hovedet og gemmer mig fra verden. Håber morgendagens lys bringer et nyt perspektiv.

/Gemt

Foto: Moon Druid af Kris/Lostknightkg (fundet her)

HovsAAA - del 1

Fredagen oprandt. Weekenden, ferien, friheden var endelig i hænde. Live musik og store fadøl overtog fredagen, mens lørdagens skønne Bloc Festical ventede forude. Det skulle blive en god weekend. Det blev det også. Sådan da.

Bloc Weekend, en elektronisk musikfestival, jeg havde glædet mig til i cirka hundrede år, blev aflyst. Der var for mange mennesker om fredagen og det endte i total kaos med politi og alt muligt. Hvad fanden gør man så, når ens lørdagsplaner sådan lige er blevet aflyst? Man finder et alternativ! En fed ting ved London og dens mange MANGE DJ promotere er, at indenfor få timer, var der stablet op til flere alternativer på benene. Valget faldt på Østlondons XOYO, hvor blandt andet John Power fra Fuck Buttons og Flying Lotus skulle spille. Nice.

Mødtes med en af mine danske veninder (fælles kammerat med A) og aftenen går forrygende. Vi ender med at skride hen på Rhythm Factory lidt efter midnat… Bortset fra der er fucking fyldt og kæmpe kø udenfor. Promoterkammeraten prøver at få os ind, men det er en tabt sag. Vi smutter hjem til hende sammen med ham og beslutter os for at drikke Akvavit. Som SHOTS? Altså HVORFOR? På ca. 30 minutter går vi fra små-ædru til havnearbejderstive. Flot smarte.

Veninden går under lige som vi beslutter os for at gå ud igen. Kammeraten og jeg smutter selv. Så snart vi er ude, kan jeg mærke, jeg er ALT for stiv og skal bare HJEM. Så kysser han mig. Pis. Jeg er for fuld til ikke at gå med til det. Men gider egentlig ikke helt. Han kender også A og det er lidt for langt ude at snuppe hele vennekredsen. Til gengæld har han ikke noget sted at sove. Han bor i Berlin. Pis. Fuck det, er for træt og for sød til ikke at love ham en plads hjemme hos mig.

Ind i en taxa. I taxaen får kammeraten et par beskeder fra A. Han holder vist noget after party. Godt så, der kan ham Berliner gutten sove! Done and done. Jeg ringer til A (klokken er 3.30 om morgenen, men han er jo vågen…?!?). Han tager den og jeg forklarer, jeg ikke kan tage HANS kammerat med hjem. Kan jeg ikke sætte ham af hjemme ved ham? Jo da, kom kom.

Sådan ender jeg hjemme hos A… IGEN. Og dramaet er slet slet ikke begyndt endnu.

Fortsættelse følger…

Status pt: Jeg føler mig en kende forudsigelig lige nu.

/Gemt

Foto: Lady Gaga Inspired Lips af Eva Senín Pernas (fundet her)