Med alkoholet susende i blodet, vender det hele tilbage. De gode tider. De gode grin. De gode samtaler. Mit syn er sløret, min dømmekraft svævende og og hukommelsen blakker.
Jeg ser os gå ned ad vest Londons mørklagte og mandagstomme gader. Jeg nægter at gøre noget. ”Det må være dig, der skal gøre noget, hvis det skal være nogen af os,” hører jeg mig selv sige overmodigt.
Viser opslag med etiketten london. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten london. Vis alle opslag
lørdag den 19. december 2015
lørdag den 27. juni 2015
Han Får Altid Lov
Han kysser mig dybt og lidenskabeligt. Hans blå øjne stirrer dybt ind i mig, mens han hvisker franske ord i mit øre. Min krop sitrer under hans berøring. Jeg vil ham og han vil mig.
Hans fingre bevæger sig selvsikkert om bag min ryg. Jeg mærker hægterne på min bh springe åben. I samme sekund flyver mine tanker langt væk. De står på en mennesketom gade i øst London og venter. Venter på Ham. På A. Fuck.
Selv med en gudeskøn franskmand i armen og tropevarmen omkring mig, kan han alligevel indhente mig. Han kræver altid en midteplads. Han synger altid højest og får altid lov.
Jeg vil så evindeligt gerne ignorere hans ligegyldighed og tomme løfter. Alligevel hænger jeg ved hvert et ord. Selv når han intet siger.
Status pt: Overvejer om man overhovedet kan komme videre i sit liv.
/Gemt
Hans fingre bevæger sig selvsikkert om bag min ryg. Jeg mærker hægterne på min bh springe åben. I samme sekund flyver mine tanker langt væk. De står på en mennesketom gade i øst London og venter. Venter på Ham. På A. Fuck.
Selv med en gudeskøn franskmand i armen og tropevarmen omkring mig, kan han alligevel indhente mig. Han kræver altid en midteplads. Han synger altid højest og får altid lov.
Jeg vil så evindeligt gerne ignorere hans ligegyldighed og tomme løfter. Alligevel hænger jeg ved hvert et ord. Selv når han intet siger.
Status pt: Overvejer om man overhovedet kan komme videre i sit liv.
/Gemt
onsdag den 26. februar 2014
Når Det Endelig Sker
November 2013
Musikken pumper og alkoholen har et fast tag i blodet på mig. Lysene bølger rundt i rummet. Stemningen fylder mig med urealistisk selvtillid. Jeg er fræk, sikker og målrettet. Lillebroren står selv henne ved bordet og jeg vrikker derhen. Drinks bliver hældt igennem halsen, trin bliver danset og blik bliver udvekslet. Aftenen rinder ud og tiden er inde til at drysse hjem.
De andre er blevet væk og vi går selv. Vi vælter ud fra Soho og med et tårner Regent Street sig over os. Fulde turister dingler rundt omkring. Det bliver besluttet at tage bussen. Han har aldrig taget den. Ved ikke hvor han skal af, met kan jeg heldigvis hjælpe med.
Bussen triller langsomt gennem Vest Londons gader. Endelig kommer stoppet og jeg står af sammen med ham. Vi løber grinene op af fortovet og jeg får næsten skubbet ham ud på vejen. Han vender sig om mod mig, tager fat om mine arme og skubber mig hårdt op ad en lukket butik. Han kigger mig hårdt lige i øjnene. Og kysser mig.
Vi går videre og når til punktet, hvor jeg skal til venstre og han til højre. Han begynder at gå, kigger tilbage og spørger hvor jeg bliver af. Selv da jeg mumler ordene ”men jeg skal jo den anden vej,” ved jeg godt, jeg har overgivet mig.
Foran hans dør snakker jeg stadig om ”at vi bare lige skal have en drink”. ”Gemt,” siger han, ”vi skal ikke have nogen drink.” ”Nej, nej det skal vi nok ikke,” halvt siger og halvt tænker jeg. Døren smækker bag mig og forsigtigt tager jeg de trin, jeg ikke kan tage tilbage.
/Gemt
Musikken pumper og alkoholen har et fast tag i blodet på mig. Lysene bølger rundt i rummet. Stemningen fylder mig med urealistisk selvtillid. Jeg er fræk, sikker og målrettet. Lillebroren står selv henne ved bordet og jeg vrikker derhen. Drinks bliver hældt igennem halsen, trin bliver danset og blik bliver udvekslet. Aftenen rinder ud og tiden er inde til at drysse hjem.
De andre er blevet væk og vi går selv. Vi vælter ud fra Soho og med et tårner Regent Street sig over os. Fulde turister dingler rundt omkring. Det bliver besluttet at tage bussen. Han har aldrig taget den. Ved ikke hvor han skal af, met kan jeg heldigvis hjælpe med.
Bussen triller langsomt gennem Vest Londons gader. Endelig kommer stoppet og jeg står af sammen med ham. Vi løber grinene op af fortovet og jeg får næsten skubbet ham ud på vejen. Han vender sig om mod mig, tager fat om mine arme og skubber mig hårdt op ad en lukket butik. Han kigger mig hårdt lige i øjnene. Og kysser mig.
Vi går videre og når til punktet, hvor jeg skal til venstre og han til højre. Han begynder at gå, kigger tilbage og spørger hvor jeg bliver af. Selv da jeg mumler ordene ”men jeg skal jo den anden vej,” ved jeg godt, jeg har overgivet mig.
Foran hans dør snakker jeg stadig om ”at vi bare lige skal have en drink”. ”Gemt,” siger han, ”vi skal ikke have nogen drink.” ”Nej, nej det skal vi nok ikke,” halvt siger og halvt tænker jeg. Døren smækker bag mig og forsigtigt tager jeg de trin, jeg ikke kan tage tilbage.
/Gemt
fredag den 8. februar 2013
Frisøren
Jeg trækker i mine sorte Converse, tænder for musikken og trisser mod West Hampstead. Farten er høj og humøret endnu højere. Jeg ankommer prompte foran frisøren, lukker mig selv ind i de giftige dampe og sætter mig til rette i stolen.
”Hvad vil du have?” falder det ud af munden på den opspændte klipper. Fik man dog bare altid så frie tøjler i livet. Joohhh, jeg vil gerne have en fed lønforhøjelse, et job jeg inderligt elsker, en loverboy der er fantastisk i sengen, fremsigt til at møde den eneste ene og desuden en super turboforbindelse mellem Danmark og England, og nu du er i gang så stop lige al krig og sult i verden. Okay?
Jeg fik en etageklipning.
Jeg fik en etageklipning.
/Gemt
 |
| Tegning: Hair af KatePowellArt (find her) |
tirsdag den 7. august 2012
SÆSONPREMIERE: Sommer i Sunny London
I fredags blev jeg fuld. Jeg synes efterhånden en hel del af mine historier starter sådan..! Men hey, det gør de også i Sommer i Sunny Beach, ik? Så øøhh, velkommen til den første sæson af ”Sommer i Sunny London”. Her er ganske vist ingen ”Flotte Fyr”, men til gengæld er der denne blogs egen Super Star: ”A”. Her er ingen Utopia bartenderskole, der konstant tilfører nyt kød. Til gengæld er her en arbejdsplads, der byder på ”Kollegaen”, ”Svensken”, ”Svenskinden”, og et tidligere ikke-nævnt kvindemenneske, der pt. har udviklet sig til at være en konstant irritation: ”Ex-Veninden”. Desuden er her frustrationer, tvangstanker og gossip nok til at holde konceptet kørende. Blot tilføj alkohol og lad programmet klippe sig selv...
I FREDAGS: I aftenens afsnit af Sommer i Sunny London, skal vi nord på, helt præcist ”Angel” området i Islington. Stedet er kendt for sine mange barer og unge professionelle miljø. Her er Gemt lige ankommet med Kollegaen, Svensken, Svenskinden og et par andre kolleger og tilhængere. Aftenen starter godt med pints af øl og cider. Det går dog hurtigt videre til vin og ender naturligvis i drinks. Bølgerne går højt og stemningen er helt i top. Så festen rykker videre.
Forsamlingen vælter ind på en kendt klub i området og går direkte til baren. Nu står den på shots og cocktails. Alle smiler og er glade. Gemt beslutter sig for at ham der Kollegaen, er det vist på tide at få gang i. Hun er blevet så fuld, at der absolut ingen kontrol er over fornuften. Kollegaen er mindst ligeså fuld, men da han i slænget er Den Søde Fyr, gør han naturligvis det rigtige. ”Gemt, hvis vi havde sex ville det være fantastisk, men det dur bare ikke,” siger han (sådan cirka, der er måske lidt kreativ redigering her).
Gemt er som bekendt ikke særlig glad for afvisning, selv når hun ved, det er berettiget. Hun tager derfor mobilen og ringer til A. Eller rettere i barnligste maner ringer hun op, lader den ringe en enkelt gang og klasker på. Han når ikke at tage den. Dette skønne stunt, tager sted klokken 2 om morgenen.
Klokken har nu sneget sig hen til 3.40 og de resterende folk i gruppen, tager hjem til Svenskinden for få et par sluttere. Her modtager Gemt en besked fra A: ”Undskyld, jeg ikke har ringet til dig i løbet af ugen, men hvis du har tid, kan vi måske mødes i næste uge x” (på engelsk er et ”x” et kys). Den svarer Gemt ikke på. Når viseren tikker hen på 5 om morgenen, ryger der dog alligevel et par ord afsted: ”Whatevs, ring til mig, når du er ædru x”.
NU: Øh, ja… Jeg har ikke hørt tilbage på den sms. Men hvad fanden skulle han også skrive? Jeg er godt kørende med Svensken igen. Jeg undskyldte for min fuldeopførsel, og han sagde det var helt ligegyldigt. Han flirtede så også helt åndssvagt meget med mig lørdag aften, men hey ho, jeg gør ikke noget nu.
Status pt: Har lyst til og samtidig ikke lyst til at skrive.
/Gemt
PS. Den opmærksomme læser vil have set, jeg ikke nævnte Ex-Veninden. Kort sagt er hun sur og jaloux over who the fuck knows, men et eller andet med Kollegaen.
I FREDAGS: I aftenens afsnit af Sommer i Sunny London, skal vi nord på, helt præcist ”Angel” området i Islington. Stedet er kendt for sine mange barer og unge professionelle miljø. Her er Gemt lige ankommet med Kollegaen, Svensken, Svenskinden og et par andre kolleger og tilhængere. Aftenen starter godt med pints af øl og cider. Det går dog hurtigt videre til vin og ender naturligvis i drinks. Bølgerne går højt og stemningen er helt i top. Så festen rykker videre.
Forsamlingen vælter ind på en kendt klub i området og går direkte til baren. Nu står den på shots og cocktails. Alle smiler og er glade. Gemt beslutter sig for at ham der Kollegaen, er det vist på tide at få gang i. Hun er blevet så fuld, at der absolut ingen kontrol er over fornuften. Kollegaen er mindst ligeså fuld, men da han i slænget er Den Søde Fyr, gør han naturligvis det rigtige. ”Gemt, hvis vi havde sex ville det være fantastisk, men det dur bare ikke,” siger han (sådan cirka, der er måske lidt kreativ redigering her).
Gemt er som bekendt ikke særlig glad for afvisning, selv når hun ved, det er berettiget. Hun tager derfor mobilen og ringer til A. Eller rettere i barnligste maner ringer hun op, lader den ringe en enkelt gang og klasker på. Han når ikke at tage den. Dette skønne stunt, tager sted klokken 2 om morgenen.
Klokken har nu sneget sig hen til 3.40 og de resterende folk i gruppen, tager hjem til Svenskinden for få et par sluttere. Her modtager Gemt en besked fra A: ”Undskyld, jeg ikke har ringet til dig i løbet af ugen, men hvis du har tid, kan vi måske mødes i næste uge x” (på engelsk er et ”x” et kys). Den svarer Gemt ikke på. Når viseren tikker hen på 5 om morgenen, ryger der dog alligevel et par ord afsted: ”Whatevs, ring til mig, når du er ædru x”.
NU: Øh, ja… Jeg har ikke hørt tilbage på den sms. Men hvad fanden skulle han også skrive? Jeg er godt kørende med Svensken igen. Jeg undskyldte for min fuldeopførsel, og han sagde det var helt ligegyldigt. Han flirtede så også helt åndssvagt meget med mig lørdag aften, men hey ho, jeg gør ikke noget nu.
Status pt: Har lyst til og samtidig ikke lyst til at skrive.
/Gemt
PS. Den opmærksomme læser vil have set, jeg ikke nævnte Ex-Veninden. Kort sagt er hun sur og jaloux over who the fuck knows, men et eller andet med Kollegaen.
 |
| Foto: Ukendt Fotograf (fundet her) |
mandag den 6. august 2012
Kollegaen
Just som jeg forlod svenske A’s sengekant sidste lørdag morgen, endte jeg næsten på svenske Kollegaens lige bagefter. Det skete dog. Ikke.
Jeg kom hjem dagen efter OL åbningsceremoni høj på livet. Jeg vidste godt, følelsen ikke ville vare. A’s evindelige manglende evne til at skrive/ringe/noget-som-fucking-helst ville banke på og irritere. Inden da, dullede jeg op til en aften med fødselsdagscocktails i Covent Garden. Jeg hoppede i en lille sort nederdel og en løs sandfarvet silketop. Skubbede de nylakerede tånegle ned igennem et par sommerhøje sandaler. Håret hang løst om skuldrene, på den helt rigtige måde.
Et par små hop hen til undergrunden og inden længe trissede jeg fra solens sidste stråler ned i kælderbarens velkendte mørke. Festen var godt igang og fortsatte. Blev bedre og bedre. Stemningen var helt i top og vi havde langt fra lyst til at hjem, da sidste runde blev kaldt lidt før midnat. Så vi tog videre. Hele aftenen blev min veninde ved med at sige: ”Kollegaen kan lide dig”. Ej, hold nu op, smilede jeg bare tilbage. Men jeg ved godt, der er noget. Jeg har selv lagt mærke til det. Vi har en kemi uden lige og går altid lige til og med stregen, når vi er i byen. Selv A lagde mærke til det. Nok er der intet officielt, men der er et eller andet.
På et tidspunkt spørger jeg om han vil med ud og have noget luft. Han siger ja. Udenfor snakker vi lidt og så bliver der stille. Han spørger, hvad jeg tænker på. Jeg prøver på at nægte, der er noget. Men han ”kender det ansigt”. Jeg indrømmer, at der er noget. ”Jeg er bare lidt forvirret,” siger jeg, ”jeg tror, jeg kan lide dig. Jeg følger hurtigt op med, at det selvfølgelig er totalt upassende, vi er venner, kollegaer og han kender ALT til A. Kollegaen siger: ”Jeg har det på helt samme måde.” Hmm okay, så nu har vi sat ord på. MEN. Og det er et vigtigt ”men”. Han følger op med, at det nok er fordi, vi begge har været single i over et år og ikke er helt imod tanken om en kæreste længere. Ja, du har ret, nikker jeg. Så slutter den og jeg spørger om vi ikke skal tage hjem. Vi smutter arm i arm. Hopper på samme natbus, hvor vi putter til, vi når til hans stop.
Han er helt klart den gode fyr i forhold til A. De har samme alder, samme navn, samme nationalitet. Den ene er sød, behandler mig fantastisk og er ret smålækker. Den anden er en kujon, tager mig for givet og er ikke specielt lækker (i andres øjne). Jaaaa øøøhhhh.... Gæt selv hvem der er hvem! Desværre giver den ene mig kulder i kroppen, mens den anden... Ja han er jo sød og dejlig. Men sommerfugle i maven kan jeg ikke klandre ham for.
Status pt: Ærgrer mig over det allerede er mandag. Igen.
/Gemt
Jeg kom hjem dagen efter OL åbningsceremoni høj på livet. Jeg vidste godt, følelsen ikke ville vare. A’s evindelige manglende evne til at skrive/ringe/noget-som-fucking-helst ville banke på og irritere. Inden da, dullede jeg op til en aften med fødselsdagscocktails i Covent Garden. Jeg hoppede i en lille sort nederdel og en løs sandfarvet silketop. Skubbede de nylakerede tånegle ned igennem et par sommerhøje sandaler. Håret hang løst om skuldrene, på den helt rigtige måde.
Et par små hop hen til undergrunden og inden længe trissede jeg fra solens sidste stråler ned i kælderbarens velkendte mørke. Festen var godt igang og fortsatte. Blev bedre og bedre. Stemningen var helt i top og vi havde langt fra lyst til at hjem, da sidste runde blev kaldt lidt før midnat. Så vi tog videre. Hele aftenen blev min veninde ved med at sige: ”Kollegaen kan lide dig”. Ej, hold nu op, smilede jeg bare tilbage. Men jeg ved godt, der er noget. Jeg har selv lagt mærke til det. Vi har en kemi uden lige og går altid lige til og med stregen, når vi er i byen. Selv A lagde mærke til det. Nok er der intet officielt, men der er et eller andet.
På et tidspunkt spørger jeg om han vil med ud og have noget luft. Han siger ja. Udenfor snakker vi lidt og så bliver der stille. Han spørger, hvad jeg tænker på. Jeg prøver på at nægte, der er noget. Men han ”kender det ansigt”. Jeg indrømmer, at der er noget. ”Jeg er bare lidt forvirret,” siger jeg, ”jeg tror, jeg kan lide dig. Jeg følger hurtigt op med, at det selvfølgelig er totalt upassende, vi er venner, kollegaer og han kender ALT til A. Kollegaen siger: ”Jeg har det på helt samme måde.” Hmm okay, så nu har vi sat ord på. MEN. Og det er et vigtigt ”men”. Han følger op med, at det nok er fordi, vi begge har været single i over et år og ikke er helt imod tanken om en kæreste længere. Ja, du har ret, nikker jeg. Så slutter den og jeg spørger om vi ikke skal tage hjem. Vi smutter arm i arm. Hopper på samme natbus, hvor vi putter til, vi når til hans stop.
Han er helt klart den gode fyr i forhold til A. De har samme alder, samme navn, samme nationalitet. Den ene er sød, behandler mig fantastisk og er ret smålækker. Den anden er en kujon, tager mig for givet og er ikke specielt lækker (i andres øjne). Jaaaa øøøhhhh.... Gæt selv hvem der er hvem! Desværre giver den ene mig kulder i kroppen, mens den anden... Ja han er jo sød og dejlig. Men sommerfugle i maven kan jeg ikke klandre ham for.
Status pt: Ærgrer mig over det allerede er mandag. Igen.
/Gemt
 |
| Foto: Dilemma af Pekthong (fundet her) |
mandag den 9. juli 2012
Hvorfor "Gemt"?
Weekendens strabadser hænger mig stadig om anklen. Der er en del at sige, desværre alt sammen noget, jeg føler, jeg har sagt før... Men jeg kan simpelthen ikke overskue det lige nu. Så i mine TV2 gemmer, fandt jeg forklaringen på mit alias - er det ikke herligt? Mit oprindelige navn var "Gemt i London", jeg ændrede det til "Gemt i Byen", da jeg rykkede herover på blogger. Jeg overvejede at flytte og ville ikke være bundet af bynavnet. So here it goes:
Hvorfor ”Gemt i London”?
Jeg tænker, jeg må forklare. Dybdegående analyse. Så der kan udbredes forståelse. Afklaring. Eller noget?
Ææææhh... Tjaahhh.... Jo ser du her kommer den helt fantastiske forklaring! Jeg hedder Gemt i London, fordi jeg ikke kunne komme på noget andet og var for utålmodig til at vente en dag eller to med at oprette bloggen. Ta dahh! Er det ikke skønt! Jeg udviser simpelthen kreativitet ud over alle kanter og grænser (det skal lige nævnes, som det er sagt før, at jeg jo har et kreativt job).
Ej, okay selvfølgelig kan jeg hægte en grund eller to på. Jeg bor i London. Tjek. Jeg gemmer mig ikke rigtigt. Næsten tjek. Jeg gemmer mig jo lidt på bloggen i og med, jeg er anonym. Det er lidt noget halv-bæ. Det kan jeg godt se. Men har blogget før og pludselig kom blogosfæren lidt for tæt ind på livet. Så skulle jeg lige pludselig tænke over alt jeg sagde (familiemedlemmer fandt bloggen). Og min pointe med denne lille plet i den store elektroniske verden er jo netop, at jeg gerne vil være helt ærlig. Og dele lige hvad jeg føler for! Og det er ikke alt man vil have onkel Egon fra Fyn skal vide! (note, all characters are purely fictional).
tirsdag den 15. maj 2012
Jeg husker Orangina
Solens varme stråler kysser mine arme. En duft af crepes kilder mine næsebor. En
overvældende parisisk struktur strør sin skygge ved mine fødder. En enkelt
brosten stikker højere op end de andre, tvinger mit venstre knæ tættere på
himlen. Selvom alle de små detaljer pibler frem i hukommelsen, er det den søde,
forfriskende og brusende drik, der er blevet hos mig. Den har ikke krydset mine
læber siden.
Overfor mig, sidder
der en mand i den reneste uvidenhed, og er blevet drejepunktet i mit univers.
Han slubrer fra sin dåse, ubevidst om den tankestrøm, han har sat i bevægelse.
Det lille øjeblik
i det latinske kvarter, så perfekt i bagtankens kælne skær. To mennesker, to
læskedrikke og en fælles aftale om, at pandekager er en helt acceptabel
frokost. Denne aftale afstemt af latterens ekko i de augusttomme gader.
Nu er kun drikken
tilbage.
Toget stoppede
ved Baker Street, og den uvidende mand forsvandt. Han sprang ud i myldretidens trafik
af travle londonere. En ny horde af travle bier summer om bord og kun en svag
smag af appelsinnektar er ladt tilbage.
/Gemt
 |
| Foto: Love in Paris af Florinm (fundet her) |
mandag den 27. februar 2012
Er ikke kommet videre!
Så fræk ud. Det hjalp... Ikke en skid. Var i topform, dansede, snakkede og lignede en cool halv million. Alligevel kunne jeg ikke glemme ham. Hvorfor sidder han så fast i hovedet på mig? Hvorfor lige ham?
Jeg siger til mig selv, det er hormoner. Jeg siger, det er hans kaos, der tiltrækker mig. Jeg siger, det er fordi jeg ikke kan få ham lige nu. Ligemeget hvad så drøner han rundt og fylder hver en tankeplads, hver en lille bitte millimeter fri plads.
Jeg er som besat, infesteret af en plage. Det river og hiver i hver en tanke og følelse. Jeg kan ikke føre en samtale uden at finde min vej tilbage til ham. Fuck, jeg kan bare IKKE være faldet for ham... Hvad fuck kan jeg bruge det lort til.
For at toppe lorten, der er mit liv, af, så har han lige smidt et link ud på fjæsbog - en venlig påmindelse om hans kærestes udstilling på tirsdag. Skønt... Han siger, han flytter ud... Er det bare venlig PR? Har han ombestemt sig? Eller løj han fra starten af?
Ligegyldigt hvad så bliver jeg NØD til at gøre noget. Han skal ud eller ind. Da jeg kun kan styre mit eget liv, må jeg nok indse sandheden, bide i det sure æble og glemme ham. Eller hvad?
lørdag den 25. februar 2012
En Pub (eller 3) og en Tvangstanke (eller 10)
Så kom lørdagen. På de højeste bølger sejlede jeg lige direkte ind i fredagen. Og indrømmelsen af at... SHIT, jeg kan ikke lade ham ligge. Jeg kan ikke benægte, at jeg kan lide ham. Eller ja... I hvert fald så kan jeg lide ham lige nu, hvor jeg ikke kan få ham. I aftes satte jeg projekt "tænk-på-noget-andet-og-hold-dig-selv-helt-vildt-optaget-hele-tiden" igang. Totalt håbløst.
Pubbede mig igennem Notting Hill med en lille flok kolleger... Mau Mau, pubben under First Floor og en slutter på Portobello Star (kan ikke være ude i Notting Hill uden lidt Star).
Udadtil var jeg i topform! Kontoen fyldt med dugfrisk løn, smilet spændt fast i begge sider, selvironien i højeste gear...! Så hvorfor skulle jeg liiiiiige tjekke Facebook under bordet, på toilettet, når de ikke lige kiggede...? Fuck altså, jeg tror ikke, det sundt for mig at eje en iPhone!
Oh well... I dag begynder så dag 2 af kom-videre-og-tænk-på-noget-andet. Lokkerne skal snittes i eftermiddag og er inviteret både i byen og til privatfest, så der er ingen undskyldninger. Se.Fræk.Ud.Nu!
God weekend!
/Gemt
Pubbede mig igennem Notting Hill med en lille flok kolleger... Mau Mau, pubben under First Floor og en slutter på Portobello Star (kan ikke være ude i Notting Hill uden lidt Star).
Udadtil var jeg i topform! Kontoen fyldt med dugfrisk løn, smilet spændt fast i begge sider, selvironien i højeste gear...! Så hvorfor skulle jeg liiiiiige tjekke Facebook under bordet, på toilettet, når de ikke lige kiggede...? Fuck altså, jeg tror ikke, det sundt for mig at eje en iPhone!
Oh well... I dag begynder så dag 2 af kom-videre-og-tænk-på-noget-andet. Lokkerne skal snittes i eftermiddag og er inviteret både i byen og til privatfest, så der er ingen undskyldninger. Se.Fræk.Ud.Nu!
God weekend!
/Gemt
Foto: "Along The Road" af "Florian Schmidt" (fundet her)
mandag den 20. februar 2012
Sex og Følelser
Jeg har èn regel.
Er der følelser involveret, så hold dig væk. Her er der vel at mærke tale om
Yours Truly’s følelser. ”Han” må selv ligge at rode med sine følelser. Okay, til
sagen...
Til trods mine
indre protester og sange om ligegyldighed, kan jeg nok ikke komme ud over et
lille crush boblede op omkring A. Om det i bund og grund er fordi, jeg ikke kan
få ham… Tjaahh, det ved jeg sq ikke. Men noget er der i hvert fald.
Lørdag aften bipper
der en besked ind på mobilen lidt i 16. ”Skal vi mødes til en drink i Camden
senere”. Det er fra min danske veninde, der har introduceret mig til A. Tjoh,
why not. En bette drink, kan man vel altid få hældt i kæften.
Klokken slår 21
og jeg står og fryser i kulden ude foran World’s End med Camden Town
tubeskiltet lysende i baggrunden. Et stk knotten veninde ankommer efter bus og
togforsinkelser. Ingen af os har nogle moneter, så vi lunter hen på en billig
og meeeeget suspekt bæverdingel, der hedder ”The Good Mixer”. Det siges gutterne
fra Blur hænger ud der. Men det vidste jeg ikke i lørdags.
2-3 pints og et
tequila shot senere ankommer 3 stk gutter (venindes kæreste, A + en til). Det
hele er meget venskabeligt. Kram og hej bliver uddelt gange 3. A fanger mit
blik og jeg kan godt se det kys ikke er gået væk. Så jeg snakker ikke rigtig
med ham. Griner og hygger sammen med de andre to og alt kører.
Klokken tikker
forbi et og festen vil videre. A og jeg skal begge hæve penge og drøner over
til hæveautomaten. Mens vi er selv bruger snupper han lige muligheden til at
informere om, at han mente, hvad han sagde for to uger siden… Nå, okay, øøhh…
Altså han kan lide mig. Jeg gentager, at jeg for fanden ikke kan bruge det til
noget så længe han bor (!) sammen med sin kæreste. Han har fundet en lejlighed
smamen med en kammerat og de flytter ind om 3 uger, siger han. Yeah right, det
siger de vel alle sammen.
Ender på en værre
natklub i King’s Cross kaldt ”Egg”. Det koster 20 pund at komme ind, hvilket
ingen andre end A og jeg gider at give. Sådan ender vi selv der… Jeg flirter
åndssvagt meget med aaaaaalle andre. Tænker bare at jeg kan score enhver anden
en ham. Min plan dur ikke. Vi ender hjemme hos mig og the rest as they say… Is
history.
Tidligt hen på
eftermiddagen følger jeg ham hen til stationen. Når toget ruller ind på
stationen kommer det der akavede øjeblik, hvor der bliver mumlet noget om ”tak
for i aftes”, kysset hurtigt og spurtet på toget inden det er pist borte igen.
Morgenen var gået
med skiftevis tømmermænd, putten, andet end putten og snak. Det var en
underfundig lille boble at leve i. Vi vidste begge to, at så snart han sagde ”jeg
må vist hellere komme hjem" eller jeg sagde ”jeg har en masse, jeg skal nå i
dag”, bristede den.
Nu står jeg så
her. Jeg gider ikke have noget med hans drama at gøre. Med mindre han får
ryddet op i sit liv, så var det ligesom det.
Men mere om det i
en anden post.
God mandag! Nu
vil jeg tilbage til arbejdet og prøve at skylle en lindrende cola ud over mine
andendagstømmermænd.
søndag den 5. februar 2012
Hovsa...!
Fredag aften stod den på afskedsfest for en af mine rigtig gode veninder. Det er anden fredag i træk med den overskrift. Æv, hvor de allesammen skrider...
Aaaanyways, det er ikke det, der er "hovsa". En af hendes kammerater "A" kom også forbi. Jeg har mødt ham før. Han er svensk, men han kan også flydende dansk. Sidst jeg så ham, havde han lige fået en kæreste, så det spørger jeg indtil. Det var rent samtaleigangsætning. Et eller andet skal man jo sige...! De var stadig sammen... Sådan da. De var vist ved at gå fra hinanden, men det lød lidt kompliceret. Men altså helt fint, ik? I don't care. Ved ikke hvorfor han overhovedet kommer ind på det...
Aftenen skrider frem og alle skrider. Rundt til diverse huller rundt i London. Neeeeeej jeg gider ikke med hjem til jeres lejlighed i nord London, naaaaaaarrjj jeg gider ikke hjem...! What to do. A siger ham og en anden kammerat skal til en fest rundt om hjørnet. NICE! Kom så folkens, der skal vi hen. Pronto! Men nej, folkens tager ud til deres huller.
Vi ankommer til festen. Rigtig rigtig rigtig mange franskmænd...! Ret unge virker de... Hmm... Men sjovt er det nu alligevel. Så, løb vi sgu tør for alkohol. Ud i verden og købe mere. Tilbage i lejligheden er jeg ved at tage jakke af inde på soveværelset (pretend garderobe) og A er der. Pludselig kysser svinet mig sgu! Stiv som jeg er, går jeg bare med til det. Stopper det og siger hallooooo fister, du har en kæreste! Ja, du har ret, det går ikke, siger han. Men altså, det er jo teknisk set næsten forbi. Det starter et nyt kys (her var det vist lidt min skyld).
Hovsa...!
Så står jeg så her... Jeg var egentlig ikke sådan rigtig interesseret i ham. Altså det var ikke sådan en BANG! Det er dig jeg vil have (ham havde jeg udset tidligere, men han måtte følge sin stive kammerat hjem - dammit). Jeg ved, hvorfor jeg gjorde det. Det er bare aaaaaalt for længe siden sidst! Kys/kram/sex, you name it, hvis det er noget andet end venskabeligt, så er det ikke sket for mig. Længe.
Hvad så nu? Han har sq tilføjet mig på facebok - pis! Hvad fanden er det for noget! Altså.
Velkommen til februar 2012 din lille gemte skid (læs: mig).
Over and out
/Gemt
Aaaanyways, det er ikke det, der er "hovsa". En af hendes kammerater "A" kom også forbi. Jeg har mødt ham før. Han er svensk, men han kan også flydende dansk. Sidst jeg så ham, havde han lige fået en kæreste, så det spørger jeg indtil. Det var rent samtaleigangsætning. Et eller andet skal man jo sige...! De var stadig sammen... Sådan da. De var vist ved at gå fra hinanden, men det lød lidt kompliceret. Men altså helt fint, ik? I don't care. Ved ikke hvorfor han overhovedet kommer ind på det...
Aftenen skrider frem og alle skrider. Rundt til diverse huller rundt i London. Neeeeeej jeg gider ikke med hjem til jeres lejlighed i nord London, naaaaaaarrjj jeg gider ikke hjem...! What to do. A siger ham og en anden kammerat skal til en fest rundt om hjørnet. NICE! Kom så folkens, der skal vi hen. Pronto! Men nej, folkens tager ud til deres huller.
Vi ankommer til festen. Rigtig rigtig rigtig mange franskmænd...! Ret unge virker de... Hmm... Men sjovt er det nu alligevel. Så, løb vi sgu tør for alkohol. Ud i verden og købe mere. Tilbage i lejligheden er jeg ved at tage jakke af inde på soveværelset (pretend garderobe) og A er der. Pludselig kysser svinet mig sgu! Stiv som jeg er, går jeg bare med til det. Stopper det og siger hallooooo fister, du har en kæreste! Ja, du har ret, det går ikke, siger han. Men altså, det er jo teknisk set næsten forbi. Det starter et nyt kys (her var det vist lidt min skyld).
Hovsa...!
Så står jeg så her... Jeg var egentlig ikke sådan rigtig interesseret i ham. Altså det var ikke sådan en BANG! Det er dig jeg vil have (ham havde jeg udset tidligere, men han måtte følge sin stive kammerat hjem - dammit). Jeg ved, hvorfor jeg gjorde det. Det er bare aaaaaalt for længe siden sidst! Kys/kram/sex, you name it, hvis det er noget andet end venskabeligt, så er det ikke sket for mig. Længe.
Hvad så nu? Han har sq tilføjet mig på facebok - pis! Hvad fanden er det for noget! Altså.
Velkommen til februar 2012 din lille gemte skid (læs: mig).
Over and out
/Gemt
Abonner på:
Opslag (Atom)