mandag den 20. februar 2012

Sex og Følelser


Jeg har èn regel. Er der følelser involveret, så hold dig væk. Her er der vel at mærke tale om Yours Truly’s følelser. ”Han” må selv ligge at rode med sine følelser. Okay, til sagen...

Til trods mine indre protester og sange om ligegyldighed, kan jeg nok ikke komme ud over et lille crush boblede op omkring A. Om det i bund og grund er fordi, jeg ikke kan få ham… Tjaahh, det ved jeg sq ikke. Men noget er der i hvert fald.

Lørdag aften bipper der en besked ind på mobilen lidt i 16. ”Skal vi mødes til en drink i Camden senere”. Det er fra min danske veninde, der har introduceret mig til A. Tjoh, why not. En bette drink, kan man vel altid få hældt i kæften.

Klokken slår 21 og jeg står og fryser i kulden ude foran World’s End med Camden Town tubeskiltet lysende i baggrunden. Et stk knotten veninde ankommer efter bus og togforsinkelser. Ingen af os har nogle moneter, så vi lunter hen på en billig og meeeeget suspekt bæverdingel, der hedder ”The Good Mixer”. Det siges gutterne fra Blur hænger ud der. Men det vidste jeg ikke i lørdags.

2-3 pints og et tequila shot senere ankommer 3 stk gutter (venindes kæreste, A + en til). Det hele er meget venskabeligt. Kram og hej bliver uddelt gange 3. A fanger mit blik og jeg kan godt se det kys ikke er gået væk. Så jeg snakker ikke rigtig med ham. Griner og hygger sammen med de andre to og alt kører.

Klokken tikker forbi et og festen vil videre. A og jeg skal begge hæve penge og drøner over til hæveautomaten. Mens vi er selv bruger snupper han lige muligheden til at informere om, at han mente, hvad han sagde for to uger siden… Nå, okay, øøhh… Altså han kan lide mig. Jeg gentager, at jeg for fanden ikke kan bruge det til noget så længe han bor (!) sammen med sin kæreste. Han har fundet en lejlighed smamen med en kammerat og de flytter ind om 3 uger, siger han. Yeah right, det siger de vel alle sammen.

Ender på en værre natklub i King’s Cross kaldt ”Egg”. Det koster 20 pund at komme ind, hvilket ingen andre end A og jeg gider at give. Sådan ender vi selv der… Jeg flirter åndssvagt meget med aaaaaalle andre. Tænker bare at jeg kan score enhver anden en ham. Min plan dur ikke. Vi ender hjemme hos mig og the rest as they say… Is history.

Tidligt hen på eftermiddagen følger jeg ham hen til stationen. Når toget ruller ind på stationen kommer det der akavede øjeblik, hvor der bliver mumlet noget om ”tak for i aftes”, kysset hurtigt og spurtet på toget inden det er pist borte igen.

Morgenen var gået med skiftevis tømmermænd, putten, andet end putten og snak. Det var en underfundig lille boble at leve i. Vi vidste begge to, at så snart han sagde ”jeg må vist hellere komme hjem" eller jeg sagde ”jeg har en masse, jeg skal nå i dag”, bristede den.

Nu står jeg så her. Jeg gider ikke have noget med hans drama at gøre. Med mindre han får ryddet op i sit liv, så var det ligesom det.

Men mere om det i en anden post.
God mandag! Nu vil jeg tilbage til arbejdet og prøve at skylle en lindrende cola ud over mine andendagstømmermænd.

/Gemt


Foto: Bad Weather af Danny Santos

1 kommentar: