Fucking Forår

Okay, det kan godt være vejret ikke er heeeelt up to speed. Men foråret er begyndt. Dermed er projekt ”lækker krop” og ”sundere livsstil” også knaldet i gang. Ugeplanen blev raseret i sidste uge, så i denne uge har der ingen plan været. Der har blot været et løfte til mig selv om at indfinde mig i træningscentret lidt oftere. Tjek! Jeg var afsted i mandags og har rygsækken klar bag skrivebordet til i aften. Og tjek lige den her… Jeg tager ind at træne i stedet for at sprutte den på South Bank i aften – hvad så der!

Ting, jeg propper i kæften, er også blevet revurderet. Søndagens aftensmad var en sprød salat med røget laks, quinoa, soltørrede tomater og en masse andre godter. Mandag og tirsdag stod frokosten på en super salat med en base af perlebyg. I dag er basen bulgur og friske krydderurter. Aftensmaden mandag var resten af søndagens salat og i går en steak (lidt jern (!) skal man vel have…) med grønne bønner og champignoner. Yes yes, det går rimelig godt lige pt. Og det syndige er der stadig plads til… Har købt pizza til forventede tømmermænd på lørdag og spiste sågar en cupcake min søde bofælle havde lavet i søndags.

Så skal jeg bare lige ignorere Solo’s kommentar til mit tidligere indlæg ”Lorteplan” omkring min kvalme, der fulgte efter visse eskapader. Sådanne konklusioner skal der ikke drages – sætter jo en skræk i livet på en lille gemt mus som mig. PANIIIIIIK. Ej okay, drama much? Jeg skal ikke have nogen unger.

Nu kan foråret bare komme an. Jeg er totalt klar!

Status pt: Kampklar

/Gemt

Foto: Jump af Rendy Putra Mahardhika (fundet her)

Han har svaret…!

I går klikkede mobilen pludselig. Det var fjæsbog messenger, der krævede min opmærksomhed. Hvaaaaad nuuuu for helvede, når jeg lige at tænke. A (!) står der fandme på afsenderrubrikken. WHAAATTT??!!! Så går man her og kører projekt ”videre i livet” plus, man er ved at blive helt okay (læs: overhovedet ikke okay) med et non-svar. OG SÅ FÅR MAN SVAR!!

Først falder her lige en hukommelsesopfrisker. Jeg troede han var online (på fjæsstedet) og skrev en slags samtalestarter sent onsdag aften. Da jeg efter en halv time ikke havde fået svar, skrev jeg en reel besked:

”Troede jeg havde fanget dig online (skal jeg skrive på dansk eller engelsk, am confused). 

Hvornår er det du flytter? 

Når du kommer om på den anden side, giver jeg en drink, hvis du har lyst?”

I går svarede han så (beware, det er på svensk…!):

”Hej! sorry jag lämnar ofta facebook inloggad hela tiden men kollar den inte så ofta.danska fungerar bra  jag är inte så bra på att stava på danska ännu så svenska får gå så länge. 

Såg att du är/var sjuk. hoppas du blir bättre snart! 

Jag flyttar första veckan i april (det är planen just nu). tar definitivt en drink efter flytten.”

Det er jo nice..! Ikke? I hvert fald meget sjovt, han kommenterer på, at jeg har været syg… Det ville han kun vide, hvis han havde læst kommentartråden på en Face status, jeg havde i sidste uge.

Status pt: Synes der er ufattelig længe til april.

/Gemt

Foto: Summer of Happiness af Josefine Jonsson (fundet her)

Tog chancen

Lørdagen er ankommet. Min feber er skredet ad helvede til og kvalmen ligger kun og dulmer i bunden af maven. Jeg er med andre ord i næsten-Topform.

For et par dage siden tog jeg en beslutning. Den kan man så være enig i eller ej. Jeg er (denne gang) pisseligeglad. Jeg skrev endnu en fjæsbogsbesked til A. Nok var jeg den sidste til at skrive. Nok har jeg set, han har været plenty online til at svare - men fuck it! Indtil videre har jeg ikke givet udtryk for at, jeg er interesseret - udover at tage ham med hjem (men det behøver jo ikke betyde noget).

Så jeg skriver... Spørger ham hvornår, det er, han egentlig flytter... Og siger jeg giver en drink, når han kommer om på den anden side, hvis han har lyst. Jeg siger ikke så meget. Hvad kan jeg sige? Vil ikke presse. Ved ikke, hvad der egentlig sker hos ham lige nu. Han kan have besluttet sig for at finde ud af det med kæresten igen. Han kan all along have været en spasser og bare ude efter noget, han nu har fået. Eller noget helt fucking tredie.

Kald mig gerne blåøjet, men jeg tror ikke han løj, da han fortalte, han kunne lide mig. Jeg tror bare ikke, det er så såre simpelt. Jeg har måske bare været en katalysator... Nu er der andre følelser, der skal hittes ud af.

Jeg tror ikke, jeg hører fra ham. Det er selvfølgelig megaråddent og lugter totalt meget af mug. Men jeg har det bedre efter, at jeg har skrevet. I det mindste har jeg prøvet.

/Gemt

Foto: Behind Saint-Lazare station, Paris (decisive moment) af Henri Cartier-Bresson (fundet her)