For nu 3.5 år siden trissede jeg ind på kontoret og fik tilbudt et job. Jeg tog det vel vidende, at her havde jeg ikke tænkt mig at blive mere end et halvt års tid. To forfremmelser og flere kurser senere, sidder jeg her endnu. Jeg har klaret mig godt. Jeg har også nydt det. Til tider. Men nu er hjertet nok ikke længere med i det. Jeg higer efter nye udfordringer og omgivelser. Jeg higer efter at komme væk her fra denne verden og springe ind i en anden. Jeg higer efter at komme tilbage til det, jeg i sin tid læste til.
Jeg læste i sin tid til journalist og snuppede også en kort stund i den verden, men så ramlede medieverdenen sammen i finanskrisen og nyudklækkede spir som jeg, var ikke højest på ønskesedlen. Jeg fik et job i mediebranchen, men ikke just en del, jeg havde regnet med. Mine sprogkundskaber gav mig en vej ind og afsted det så ellers gik.
Nu sidder jeg tilbage med et ønske om noget andet. Lidt andet. Det er nemt for andre at sige, man skal følge sit hjerte og blah blah blah. Men hvad nu hvis mit hjerte nogle gange er lidt ubeslutsomt? Og hvad nu hvis jeg ikke rigtig tør, fordi dybt inde (derinde, hvor vi ikke snakker om noget) er jeg bange?
Jeg har to måneders opsigelse, hvilket i England vil sige, at jeg enten bliver nød til at bryde min kontrakt for at tage et andet job eller sige op uden at have noget andet. Begge ret elendige muligheder. Så nu står jeg her. I limbo. Jeg burde søge den bedre stilling, men jeg ved den kræver endnu et år i firmaet. Men hvis jeg ikke søger, ender jeg måske alligevel med at blive så længe...
Status pt: Prøver at finde ud af mit næste træk.
/Gemt
 |
| Foto: Chess af Lulu/LiliumEternal (fundet her) |
