For nu 3.5 år siden trissede jeg ind på kontoret og fik tilbudt et job. Jeg tog det vel vidende, at her havde jeg ikke tænkt mig at blive mere end et halvt års tid. To forfremmelser og flere kurser senere, sidder jeg her endnu. Jeg har klaret mig godt. Jeg har også nydt det. Til tider. Men nu er hjertet nok ikke længere med i det. Jeg higer efter nye udfordringer og omgivelser. Jeg higer efter at komme væk her fra denne verden og springe ind i en anden. Jeg higer efter at komme tilbage til det, jeg i sin tid læste til.
Jeg læste i sin tid til journalist og snuppede også en kort stund i den verden, men så ramlede medieverdenen sammen i finanskrisen og nyudklækkede spir som jeg, var ikke højest på ønskesedlen. Jeg fik et job i mediebranchen, men ikke just en del, jeg havde regnet med. Mine sprogkundskaber gav mig en vej ind og afsted det så ellers gik.
Nu sidder jeg tilbage med et ønske om noget andet. Lidt andet. Det er nemt for andre at sige, man skal følge sit hjerte og blah blah blah. Men hvad nu hvis mit hjerte nogle gange er lidt ubeslutsomt? Og hvad nu hvis jeg ikke rigtig tør, fordi dybt inde (derinde, hvor vi ikke snakker om noget) er jeg bange?
Jeg har to måneders opsigelse, hvilket i England vil sige, at jeg enten bliver nød til at bryde min kontrakt for at tage et andet job eller sige op uden at have noget andet. Begge ret elendige muligheder. Så nu står jeg her. I limbo. Jeg burde søge den bedre stilling, men jeg ved den kræver endnu et år i firmaet. Men hvis jeg ikke søger, ender jeg måske alligevel med at blive så længe...
Status pt: Prøver at finde ud af mit næste træk.
/Gemt
 |
| Foto: Chess af Lulu/LiliumEternal (fundet her) |
Fra en der selv har svært ved at springe ud i nye ting, synes jeg helt klart, du skal gøre det.
SvarSletNemt for mig at sige. Men hvor mange gange har man virkelig fortrudt at tage en chance? Om ikke andet bliver man klogere på sig selv, hvad man vil have - og ikke have.
Kender godt følelsen at pga. andre problemer, så føles noget som et nyt job lidt lige gyldigt. Man ORKER simpelthen ikke at kigge på det. Men jeg synes du skal gøre det. Det KUNNE jo være, det var noget vildt og sjovt og fedt. Om ikke andet kunne det måske fjerne lidt fokus fra de dårlige ting.
PS. Hvorfor bliver du evt. nødt til at sige op uden at have noget andet? Er det ikke samme vilkår som i Danmark, bare med en måned ekstra? Kan du ikke bare sige til den nye chef, at du først kan starte om to måneder?
Mener du det interne job? Grunden til, jeg ikke rigtig vil det, er fordi jeg ikke vil have endnu en grund til at blive. Det er det samme, som jeg laver nu, men med mere løn og ansvar. Egentlig vil jeg det ikke, jeg vil bare heller ikke rigtig have en anden skal have det og jeg dermed kommer til at arbejde under dem.
SletEgentlig vil jeg jo væk fra firmaet...
Mht opsigelsen, så er folk generelt ikke særligt villige til at vente herovre. Med mindre man søger chefstillinger eller er helt vil kvalificeret eller specialist.
Jeg tager netop ikke en chance ved at søge endnu en intern stilling... Chancen ville være at smutte.
Jeg synes, du skal smutte, ja.
SletDermed vil du også være fuldstændig ligeglad med, hvem der får den interne stilling.
Det er der, jeg er ved at være. Men den skulle lige køres igennem analysen.
SletJeg kan ikke se hvorfor det skulle stille dig dårligere at gå efter den interne stilling. Hvad giver det dig at lade være?
SvarSletHvis jeg får den stilling, vil jeg føle mig tvunget til at blive... Min chef vil kalde mig ind til en samtale og spørge om jeg har tænkt mig at blive. Det vil jeg ikke, så derfor er jeg tvunget til at lyve hende lige ind i ansigtet. Måske kunne man så argumentere at jeg bør være egoistisk og jeg skylder hende ikke noget. Men ærlig talt, så vil jeg ikke. Jeg vil bare væk der fra. Jeg er blevet længe nok.
Slet