Jeg sidder og glor på computerskærmen vel vidende, at mit arbejde ikke laver sig selv. Stresser jeg? Ja, for fanden. Jeg har fri i næste uge og skal være færdig med alt, jeg har gang i. Klokken er 12.30 og indtil videre har jeg fået lavet cirka ingenting. Hvad gør jeg ved det? Mugger og blogger. Hopper på fjæsbog. Hovsa, A er online. Prut. Nå, det er godt vejr i DK. Fuck jer. Okay, så den og den er på vej til at blive gift i Las Vegas. Face stinker. Det er en total poleret udgave af folks liv. Der er sgu ingen, der har hæmorider på bookface (jf. Sarkastikum).
Nå men det der grønne græs, jeg kom fra. Jeg er simpelthen så fucked up, at nu hvor jeg ikke har A at tvangstænke omkring, så keeeeeeeder jeg mig simpelthen. Hvad sker der lige for det?! Jeg vil altså åbenbart hellere panikke over en eller anden latterlig spassermand end ingenting? Så sker der sgu ikke nok i mit liv. Prøv nu lige at være tilfreds for en gangs skyld. Skal der altid være noget i vejen? Er drama virkelig at foretrække? Prøv lige at være en større kliche.
Status pt: Navlebeskuer.
/Gemt
 |
| Foto: Bored Cat af Lostknighkg (fundet her) |
'hahaha' - du er sgu gået hen og blevet "regular" - det er standard menneske indstillinger så som "græsset er grønnere på den anden side stakittet", "hvad pokker har jeg ingen problemer i dag, så må jeg opgradere noget til et problem", "Hvad fanden den flaske er jo ikke halvfuld, den er jo halvtom" og forsætselv med alle andre standard issues... 'smiler smørret'
SvarSletMen når du tænker over det, så ser det slet ikke håbløst ud tilfældet - tvært imod... 'smågriner'
Hehe, det er så rigtigt! First world problem if there ever was on :)
SletJeg har det på præcis samme måde: jeg vil hellere have tæsk med et mentalt boldtræ engang imellem end at kede min røv i laser.
SvarSletNaturlig, menneskelig adfærd for en del af os, tror jeg du har ret i. Hvorfor den type adfærd evolutionært skulle være en fordel, aner jeg ikke. Måske er vores slags på vej til at uddø...
Hmmm... En slags self-destruct funktion, haha. Jeg tænkte lige over det og måske er det for at undgå, at vi går hen og bliver dovne. De fleste (generaliserer lige lidt her) har meget nemt ved at sætte sig i sofaen og ingen vejne komme. Men hvis vi VIL have drama, så letter vi os vel i sidste ende og går ud og laver nogle børn... Sådan rent biologisk evolutionært, giver det mening. Som min biologilærer sagde på gymnasiet: "I alle de andre fag er der ingen, der kender meningen med livet, i biologi er det såre simpelt, meningen med livet er at få børn."
SletMen det forklarer ikke, hvorfor vi er nogle (fåtallet?), der har det sådan, mens andre (flertallet?) er fint tilfredse med at synke ned i den grå sofa.
SletMen din biologilærer havde i hvert fald ret.
True...
Slet