Et Gensyn med Ham – Del 2

Med alkoholet susende i blodet, vender det hele tilbage. De gode tider. De gode grin. De gode samtaler. Mit syn er sløret, min dømmekraft svævende og og hukommelsen blakker.

Jeg ser os gå ned ad vest Londons mørklagte og mandagstomme gader. Jeg nægter at gøre noget. ”Det må være dig, der skal gøre noget, hvis det skal være nogen af os,” hører jeg mig selv sige overmodigt.

Han Får Altid Lov

Han kysser mig dybt og lidenskabeligt. Hans blå øjne stirrer dybt ind i mig, mens han hvisker franske ord i mit øre. Min krop sitrer under hans berøring. Jeg vil ham og han vil mig.

Hans fingre bevæger sig selvsikkert om bag min ryg. Jeg mærker hægterne på min bh springe åben. I samme sekund flyver mine tanker langt væk. De står på en mennesketom gade i øst London og venter. Venter på Ham. På A. Fuck.

Selv med en gudeskøn franskmand i armen og tropevarmen omkring mig, kan han alligevel indhente mig. Han kræver altid en midteplads. Han synger altid højest og får altid lov.

Jeg vil så evindeligt gerne ignorere hans ligegyldighed og tomme løfter. Alligevel hænger jeg ved hvert et ord. Selv når han intet siger.

Status pt: Overvejer om man overhovedet kan komme videre i sit liv.

/Gemt

Såret

Nogle gange skal man nå bunden af dalen, inden man kan kravle ud af sit hul, få fodfæste og træde ud i verden på ny.

Hele året har jeg sunget den samme sang. Til tider var der nye vers, nogle smukke, de fleste håbløse. Oftest spillede omkvædet på repeat. Igen og igen prøvede, håbede, troede jeg på, at jeg ville nå mit mål. Nogle gange var det at komme videre, oftest var det en inderlig tro på, at han ville mig.

Nu er det slut. Processen har kostet mig en veninde, hans venskab og min stolthed. Hvad der er min, hans og hendes skyld er jeg ganske træt af at analysere. Jeg er nu her og kan ikke gøre andet end lægge det bag mig og komme videre.

/Gemt



Next time I'll be braver
I'll be my own savior
When the thunder calls for me
Next time I'll be braver
I'll be my own savior
Standing on my own two feet