torsdag den 22. november 2012

Såret

Nogle gange skal man nå bunden af dalen, inden man kan kravle ud af sit hul, få fodfæste og træde ud i verden på ny.

Hele året har jeg sunget den samme sang. Til tider var der nye vers, nogle smukke, de fleste håbløse. Oftest spillede omkvædet på repeat. Igen og igen prøvede, håbede, troede jeg på, at jeg ville nå mit mål. Nogle gange var det at komme videre, oftest var det en inderlig tro på, at han ville mig.

Nu er det slut. Processen har kostet mig en veninde, hans venskab og min stolthed. Hvad der er min, hans og hendes skyld er jeg ganske træt af at analysere. Jeg er nu her og kan ikke gøre andet end lægge det bag mig og komme videre.

/Gemt



Next time I'll be braver
I'll be my own savior
When the thunder calls for me
Next time I'll be braver
I'll be my own savior
Standing on my own two feet

12 kommentarer:

  1. Åh det er sgu så frustrerende, at man skal så grueligt meget igennem og, at det skal tage så lang tid før man kommer ud på den anden side. Men godt at se du er tilbage :)

    SvarSlet
  2. Så blev du nok så meget klogere... Håber jeg. Hilsen fra Spaceblog pt. I London .

    SvarSlet
    Svar
    1. Narj, er du herovre! Har du lavet noget spændende? Jeg håber det fine vejr, vi har lige nu holder...! Det regnede og blæste helt sidssygt igår.

      Slet
  3. Shoppet og vandret kilometervis. Slapper lige af inden vi skal over til sønnike. Spiste på MASH (danskejet) i går! Skal fejre sønnikes fødselsdag i morgen! God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, en af mine kolleger fortalte mig om MASH, men jeg har ikke været der endnu. Var det godt?

      Slet
  4. Kom lige forbi og blev hængende lidt ;) Ser ud til at der er andre end mig, der har single frustrationen i storbyen.

    SvarSlet
  5. Nogle gange skal man gentage sine fejl 30 gange for at lære af dem. Og hvad du nu ved, kunne du ikke have lært på andre måder.

    Velkommen tilbage.

    SvarSlet