Viser opslag med etiketten frokost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frokost. Vis alle opslag

søndag den 24. november 2013

Små og Store drenge

Jeg sov hjemme hos Lillebroren. Der skete intet. Ikke engang et lille kys. Det var ikke meningen. Vi tog hjem til ham efter at have været ude. Ville ikke helt sove endnu, så det skulle være en slutter og ikke andet. Jeg kan ikke helt huske, hvordan det skete. Andet end jeg faldt i søvn. Vågner kort ved, han putter dynen over mig. Vågner igen tidligt om morgenen. Han sover. Jeg lister ud.

Morgengryen er kold og ærlig. Hvad vil jeg med det her? En kollega og veninde har bemærket det. Kommenterede to gange på det. Jeg endte med at fortælle det hele. Hendes kommentar? ”Så knald ham dog.” Hun tror ikke på, det går over, før det sker. Hmm.

Jeg ved sgu ikke rigtig, hvad Lillebroren vil. Jeg behandler ham med de vildeste blandede signaler. Er så strid ved ham, men kan også være så blid. Jeg vil ham og jeg vil ham ikke. Men det går ikke væk.

Så nu tager jeg på en date med en stor dreng. Journalisten. Ligeså meget som Lillebroren er yngre, så meget ældre er han. Jeg gider ikke. Har mødt ham på nettet og er slet ikke oppe at køre over det. Vi skal mødes til en sen frokost i dag. Oh well.

Status pt: Vil putte under dynen. Men med hvem?

/Gemt

lørdag den 30. marts 2013

Påskefrokost?

Ruiner, øl, mad, hygge. Dagen gik i en lang rus. Mobilen havde jeg glemt på hotellet. Pyt, hvad skal jeg alligevel bruge den til på ferie?

Jeg kom tilbage til værelset, inden vi skulle ud at have et par cocktails. En enkelt besked var tikket ind på skærmen. En enkelt besked. Fra en enkelt person. A.

Sendt klokken 2 om eftermiddagen. Han spørger hvordan jeg har det og om jeg har planer i weekenden. For måske om jeg ville mødes til frokost?

Hvad?

Hvad fanden skal det egentlig betyde? Fucking frokost?!?

Ignorerer jeg beskeden er jeg en nar og vil ikke kunne glemme det. Siger jeg nej, vil jeg jeg spille "coulda, woulda, shoulda" i mit hovede de næste to måneder. Så jeg må acceptere. Når jeg vender tilbage til London sker det.

Jeg siger nu, jeg vil prøve at passe på. Ingen forventninger have. Og være klar over, hvad jeg gør. Det er endnu en chance. En chance, jeg ikke er sikker på, han fortjener.

For det er jeg jo supergod til....

Status pt: i venteposition.

/Gemt