Viser opslag med etiketten bjerge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bjerge. Vis alle opslag

fredag den 27. april 2012

Aleneferien

Som den mellemklassesbitch, jeg er, er ”årets tur” en NYC girlfriend palooza i efteråret. Men for fanden der er pisselænge til efteråret! Hvad skal jeg ”Palle-alene-i-verden” lave heeeele sommeren? Beslutninger skal tages… NU! Der er OL og alt muligt PIS, så alle flybilletter er monsterdyre, chefen presser på for at få en ferieanmodning og alle andre skal på en eller anden klam kæresteferie. What to do?

Aleneferie, I say!

Hvor starter jeg…? Den kan ikke være meget mere end en uge, da jeg har brændt en uge af på påsken , to uger på NYC plus et par løse til en festival, lidt jul und so weiter i løbet af resten af året. Det må ikke være aaaalt for dyrt, da New Yåååårk kommer til at koste (med mindre jeg kommer på en åndssvagt fantastisk ide og tømmer opsparingen, der ellers er et forsøg på en backpackerrejse engang til næste år). Konklusionen lander så på 7-9 dage (inkl rejse) til ikke aaaalt for mange penge og helst i starten af juli.

Dolomitterne (foto fundet her)

Første ide: En vandretur booket med en gruppe på 8 i dolomitterne (ved sgu ikke om det er det, de hedder, på dansk, det er de der alpebjerge i Norditalien). Det ser heeeelt fantastisk ud! Jeg kan flyve til Venedig og tage et tog op til det sydlige tyrolerland og så ellers bare afsted. Skønt og dejligt! Desværre koster gruppedelen (med mad og husly) desværre næsten 8.000kr….! Fly og tog var billige (RyanAir, baby), men for filan jeg kan sgu da ikke vade rundt på et bjerg i Norditalien selv…!

Næste ide: Udsalg på vandreture (yes, der er et tema her) i Banff/Jasper nationalparker i Canada. Nice! Smukke krystalblå søer og en natur vildere end noget andet, jeg før har oplevet. Men så kigger mutter på flybilletter… De koster kaaaaassen. Alt i alt ville turen ende på ca. 18.000kr. HALLO MAND – det går jo ligesom i den forkerte retning med de priser der.

Banff (foto fundet her)

Så hvad gør jeg? Jeg gider ikke ligge og være ligegyldig på en eller anden fedtet Costa alene og jeg er sgu ikke heeeelt modig nok til at vandre rundt i Europas bjergrige nationalparker uden opsyn (vil ikke ende uden arm ligesom ham i 127 timer, iiihhh). Jeg vil ikke til en storby pga ja hallo NYC, ik ligesom… Så er der selvfølgelig Danmark, men DET gider jeg bare SLET ikke. Holdte sommerferie i DK sidste år og det var sgu en deprimerende forestilling. Der sker altid et eller andet lort, når jeg er i DK og så kommer jeg på arbejde mega nedtrykt. Jeg NÆGTER det simpelthen.

Aleneferien er derfor indtil videre en fiasko. Måske jeg bare skal fedte rundt selv et eller andet sted. I don’t know.

/Gemt