Der sidder en kæmpe elefant i rummet. Ingen har kommenteret den. Samtalen flyder roligt frem og tilbage. Elefanten vrider sig utilpas i sit klemte sæde. Tiden skrider frem, mens jeg konstant ser over på den lange snabel. Ingen siger noget.
Jeg blev rigtig fuld. For et par måneder siden. I min brandert synes jeg,, min telefon var en rigtig god ide. Ud af tasken, ind på Facebook, tappe tappe tappe. Bom. Så kunne man da lige tilføje A som ven igen. Fuck.
Hvis de sidste par år har lært mig noget som helst, så er det, at jeg tydeligvis intet lærer. Få timer senere vågner jeg med en dundrende hovedpine og en accepteret venneanmodning. Dobbelt fuck. Hvorfor sagde han ja? Nej, den vej skal jeg bare ikke ned ad. Jeg sletter prompte A.
Pling, siger telefonen en halv time senere. ”Jeg troede, du havde tilføjet mig? Jeg ville bare høre, hvordan det gik down under.” Jeg flyttede til Australien for 6 måneder siden. Noget jeg aldrig fortalte ham. Vi snakkede ikke ligefrem sammen. Beskeden gør mig så flov, at jeg tilføjer ham igen.
Nu sidder han der i min venneliste og stirrer på mig. En god veninde, der oplevede, hvordan han ødelagde mig, siger jeg skal holde mig væk. Hun har ret. I stedet kører denne underlige elefant-i-rummet samtale mellem os. Den er høflig, lidt personlig og tømt for alt, hvad der er usagt mellem os.
Jeg ved ikke, om han fatter det. Ser og mærker han overhovedet elefanten? Jeg er ved at eksplodere over den. Han smadrede mit hjerte og her snakker vi ligeså pænt om, hvordan vores liv går. Det er absurd. Alligevel fortsætter jeg samtalen.
For et par dage siden smed han bomben. Dog læste jeg den først i går, han skal nødig tro, jeg er for ivrig. ”Jeg vil gerne flytte, tænker på København. Men det er jo svært bare at smide det hele.” What? Lige nu, hvor jeg i mit liv er 95% sikker på, at jeg flytter til selvsamme by. Ved han det? Ej, vel…? Og kan det egentlig ikke være fuldstændig ligegyldigt?
Al tillid mellem os er forduftet. Han brød den pagt, vi havde. Han fravalgte mig. Han sagde det aldrig, gjorde det aldrig, fuldendte det aldrig. Hans mangel på handling blev den handling, der smed mit hjerte på gaden.
Jeg drøner på Facebook og læser, alt han har lavet de sidste to uger. Han er blevet venner med sin ex, han var sammen med efter mig. Hvorfor holdt de op med at være venner? Han har været på udstilling og lavet to hjemmelavede middage med den ex, han var sammen med, da han fortalte mig, at han var vild med mig. Hvorfor. Lige. Hende. Jeg sank langsomt og mærkede mit hjerte falde langsomt dybt ned i maven. Hvordan kan han stadig have den effekt på mig?
Så nu sidder jeg her på en solorejse. Langt væk fra ham. Langt væk fra mine venner. Langt væk fra alt, der er genkendeligt. Og dog med denne velkendte storm af følelser i maven. Hvad nu…
Status pt: Ovenpå og lidt nervøs.
Ved du ikke, hvem A er? Læs baggrunden her
