Søndagstæppet

Jeg vil så gerne sige, jeg har det skønt. Jeg vil så gerne sige, jeg er helt ovenpå. Jeg vil så gerne sige, jeg langt om længe hviler i mig selv. Men alle ville de være løgne. Nok er det, hvad mine venner gerne vil høre. De er trætte af de samme klagesange. Så jeg strækker smilet ud og surrer det fast i hver mundvig med snor spundet på forventede løgne. Men mit legeme er trukket helt ud. Så udspændt at hver en fiber skriger i smerte.

Jobbet ligger og kvalmer dybt inde i maven. Sender små pakker af adrenalin ud i kroppen. Holder mig fra søvnen. Når den endelig kommer forstyrres de få blundende timer af maren. Hun ridder natten lang, vrider min krop og kaster min dyne omkring.

Kærlighedslivet ligger i skjul, klar som en snigskytte til at ramme, når jeg er allermindst klar. A har været i hjemlandet den sidste uge. I dag skriver jeg til fællesveninden, at jeg og et par andre skulle i parken – vil du med? Ej, hun tog over på A’s tagterrasse i aften. Hmmm... Han kom vel hjem til London i dag. Og den terrasse kender jeg godt. Scenen for vores skænderi. En morgen der kunne have været så smuk. I stedet bare så… Trist. Akavet. Ærgerlig. Inden han gik fra kæresten. Så mange måneder vores drama allerede har varet. Det er to uger siden vores sidste rendezvous. Vi har ikke snakket sammen siden. Jeg ved ikke engang, om jeg er ked af det, frustreret, vred, skuffet, ligeglad, kold eller bare irriteret over at have mistet kontrollen.

Vennerne er oppe til revision. En af mine bedste veninder i London har svigtet mig. Igen. Jeg gider ikke hendes drama mere. Jeg gider ikke hælde hele mit følelsesliv i vores venskab og stadig ikke føle, jeg gør det godt nok. Jeg gider ikke føle, venskabet er en kamp. Selvom jeg elsker hende.

Jeg putter mig under mit melankolske søndagstæppe. Tænker over en ellers dejlig weekend. Måske jeg kan finde glædestonen og skrive om den i morgen. Lige nu trækker jeg tæppet helt op over hovedet og gemmer mig fra verden. Håber morgendagens lys bringer et nyt perspektiv.

/Gemt

Foto: Moon Druid af Kris/Lostknightkg (fundet her)

Sandheden og Historien om A

Så fik jeg endelig sandheden. Lige så undvigende den har været, lige så latterlig er den endelig at høre. Spaden (også kendt som A) er ikke gået fra kæresten. Nok er han flyttet ud. Nok lever han ungkarlelivet. Nok så pissemange ting. Men når vi kommer ind til kernen, er han ikke single.

To gange har jeg hjulpet svinet med at være utro. Begge gange har han ladt mig tro, der var mere i det. Lige dum har jeg været hele vejen igennem. I en misforstået tro, har jeg prøvet at følge mit hjerte. Jeg har troet på, at han ikke var en nar, at han mente de ting, han sagde. I stedet har han gjort mig til grin, holdt mig for nar og danset cancan på respekten.

I en fuldstændig gennemtærende egoistisk rus har han bombarderet mit liv med hans usle vendinger. Handlinger taler højere end ord, i hans sted er det manglen på handling, der skriger højere end den skingreste børnehaveklasseelev.

Jeg føler en ubeskrivelig trang til at skrige ham direkte ind i ansigtet og fortælle en ting eller ti. Samtidig er jeg bare træt. Han har trukket det for længe. Trådt for hårdt på de silketråde, der forbinder mine følelser. Jeg er i sidste ende ligeglad. Jeg gider simpelthen ikke mere. Intet, han gør, kan overraske mig længere.

Det er slut.

A – et kapitel i 2012:

Historien startede en kold dag i februar, nu kommer der links til hele rejsen i kronologisk rækkefølge... 

Hovsa..!  (hvordan det hele startede)

Intet nyt på A fronten
Sex og Følelser
Jeg føler sgu for ham! 
En Pub (eller 3) og en Tvangstanke (eller 10)
Er ikke kommet videre!
Tog Chancen
Han har Svaret...!
Mandeinfesteret Tankegang
Nu Er Det Nok
Det Store K (hvordan kammeraten fik kræft)
Nu er det vist slut
Jeg er Tosset

Frem til nu...

OPDATERING: Det ser ud til historien fortsætter lidt endnu...

Når Klimaks begynder med A
Når det slutter med A
HovsAAA - del 1
HovsAAA - del 2
Olympiske Lyster
SÆSONPREMIERE: Sommer i Sunny London
One Trick Pony
Nu Er Det Nok 2.0
En Afslutning
Såret
Onde Ting
Indbrændte Rester
Tilføj ven - Del 1
Tilføj ven - Del 2
Onsdagssladder
Skærtorsdagstanker
Påskefrokost?
Endelig.
A - Det Sidste Kapitel
Når Han Finder En Anden
Når Man Sletter Ham På Facebook
Han Er Tilbage...
En Selfie 
Han Får Altid Lov
Mere Drama, Tak
Lækre Ekser 
Han Kom
Et Gensyn med Ham - Del 1
Et Gensyn med Ham - Del 2

/Gemt

Det Store K

Vi mødes smilende, krammer og går ind på restauranten. Et par hyggelige kommentarer om menuen falder. Et par samtaleåbnere bliver smidt på bordet. Mad og to øl bliver bestilt. Stemningen er sat for en dejlig aften. Et godt stykke inde i samtalen, spørger jeg til kæresten. Det går godt, han går og hygger derhjemme. Men der er noget, hun bliver nød til at fortælle. Hun tøver og griner lidt, siger det slet ikke er det rette sted at tage denne samtale. Hvad er det dog? Spørger jeg.

Han har fået Kræft.

Luften forsvinder fra rummet og mit hjerte falder ti etager ned i maven. Jeg siger ikke et ord og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Samtalen kommer i gang igen. Jeg får detaljer og datoer. Jo, han er blevet opereret, men han skal nok have kemoterapi, lyder det. Jeg siger blide ord, kommer med alle de gode tanker, jeg kan. Men hun ved ikke, hvad hun skal gøre. ”Det er jo ikke mine boller,” siger hun med et vagt smil.

Det er en god kammerat. Det er også A’s kammerat. Det er vores fælles venner… Pludselig ryger alle tvangstankerne i perspektiv. I en måned, har hun vidst det. Hun har gået med tanker omkring hans liv, hvor vidt han til at starte med overhovedet ville overleve. Hun har gået med frygten, frustrationen og følelsen af at være ganske utilstrækkelig.

Tanker omkring hvorvidt en fyr kan lide mig eller ej, synes pludselig fuldstændig ligegyldige. Samtidig har jeg bare lyst til at se ham og give ham et kæmpe kram. Det er nogle af vores bedste venner og jeg har INGEN at snakke med det om. Det er deres at fortælle, hvis de vil. Jeg kan bare være der, så godt jeg kan. Alene.

/Gemt

Foto: Hands af Lasha Krikheli (fundet her)