En Selfie

Fire øjne stirrer på mig. Jeg har set dem ved siden af hinanden før. Dog troede jeg aldrig, jeg ville se dem på linje igen. Ham og Hende. A og hans eks er foreviget i selfie form. En fucking selfie. Delt, tagget og checket ind på Facebook. Jeg burde være ligeglad, men han er stadig mit kryptonit. Især med Hende.

En skæbnesvanger nat i 2012 ændrede mit følelsesliv sig. Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, var jeg gået hjem. I stedet tog jeg med A til en fest.

Vi klikkede med det samme. Til trods for alt, hvad der er sket, er det stadig sandt. Vi er gode sammen. Når vi er sammen.

Til festen ender vi selv på et værelse, da jeg gerne vil smide min jakke et sted. Jakken rammer gulvet, jeg vender mig, han kysser mig. I min rus kysser jeg igen. Det er dybt, grådigt, intensivt. Og forkert. Han har en kæreste.

Jeg tror, det er slut. Men det er blot starten på de næste to års rutchetur. Jeg fik dog endelig afsluttet det. Det var ikke den afslutning, jeg drømte om, men i det mindste tog jeg kontrollen tilbage.

Men nu er han i mit liv igen. Jeg burde være fløjtende ligeglad med, hvad han foretager sig. Han burde kunne smide en selfie op hvor som helst og med hvem som helst uden en reaktion fra mig.

Jeg er bare ude af stand til at være kølig omkring ham. Han bringer noget frem i mig, jeg helst vil benægte. Og mest af alt rammer det mig, at det er hende, han holder om.

Hun var det ”forfærdelige” forhold, han var i, da han famlede sig frem til mig. Deres brud tog månedsvis og kostede ham ulidelig meget. Jeg så det. Jeg var der. Jeg ventede. I baggrunden. Nu hopper han hovedkulds tilbage i hendes svømmepøl. Er hun hans kryptonit?

Status pt: gider ikke føle noget.

/Gemt