Jobbet ligger og kvalmer dybt inde i maven. Sender små pakker af adrenalin ud i kroppen. Holder mig fra søvnen. Når den endelig kommer forstyrres de få blundende timer af maren. Hun ridder natten lang, vrider min krop og kaster min dyne omkring.
Kærlighedslivet ligger i skjul, klar som en snigskytte til at ramme, når jeg er allermindst klar. A har været i hjemlandet den sidste uge. I dag skriver jeg til fællesveninden, at jeg og et par andre skulle i parken – vil du med? Ej, hun tog over på A’s tagterrasse i aften. Hmmm... Han kom vel hjem til London i dag. Og den terrasse kender jeg godt. Scenen for vores skænderi. En morgen der kunne have været så smuk. I stedet bare så… Trist. Akavet. Ærgerlig. Inden han gik fra kæresten. Så mange måneder vores drama allerede har varet. Det er to uger siden vores sidste rendezvous. Vi har ikke snakket sammen siden. Jeg ved ikke engang, om jeg er ked af det, frustreret, vred, skuffet, ligeglad, kold eller bare irriteret over at have mistet kontrollen.
Vennerne er oppe til revision. En af mine bedste veninder i London har svigtet mig. Igen. Jeg gider ikke hendes drama mere. Jeg gider ikke hælde hele mit følelsesliv i vores venskab og stadig ikke føle, jeg gør det godt nok. Jeg gider ikke føle, venskabet er en kamp. Selvom jeg elsker hende.
Jeg putter mig under mit melankolske søndagstæppe. Tænker over en ellers dejlig weekend. Måske jeg kan finde glædestonen og skrive om den i morgen. Lige nu trækker jeg tæppet helt op over hovedet og gemmer mig fra verden. Håber morgendagens lys bringer et nyt perspektiv.
/Gemt
 |
| Foto: Moon Druid af Kris/Lostknightkg (fundet her) |
Kender følelsen af dårlig samvittighed overfor vennerne, når man ikke bare slapper af og har det sjovt. For hvis man ikke kan med dem, hvem kan man så med?
SvarSletSå hvad er der galt? Keder man sig? Kan man ikke lide sine venner (mere)? Jeg tror, jeg har fundet ud af, at mine gamle venner ikke kan give mig alt det, jeg har brug for. Noget af det har jeg fundet nye venner til, andet har jeg lært at håndtere selv. Størstedelen har jeg sikkert til gode.
Håber mandagen bliver mere solrig end søndagen.
Nogle gange, når man ikke slapper af bunder det vel også lidt i det, der foregår indeni i ens eget hovede. Det kan de selvfølgelig ikke fikse. Dog er nogle venner bedre til at være der for en, når man har brug for det end andre. Tricket er at finde ud af, hvem det er.
SletDet bunder i min erfaring næsten altid i det inde i mit eget hoved. Men det ville jo være rart at kunne snakke med sine venner om. De er vel....ens venner.
SletMen som sagt, så er jeg helt med på, at meget af det bliver man nødt til at fikse ved egen hjælp.
Der er nogle venner, man kan snakke med - eller forhåbentlig er man heldig nok til at have nogle... Det er bare med at finde ud af, hvem de er :)
SletEt virtuelt kram til dig! Håber du går imod lysere tider.
SvarSletTak! Egentlig har jeg haft det rigtig godt. Det gik ned ad bakke nogenlunde lige som jeg startede på arbejde igen. Det siger vist det hele...
Slet