lørdag den 30. marts 2013

Påskefrokost?

Ruiner, øl, mad, hygge. Dagen gik i en lang rus. Mobilen havde jeg glemt på hotellet. Pyt, hvad skal jeg alligevel bruge den til på ferie?

Jeg kom tilbage til værelset, inden vi skulle ud at have et par cocktails. En enkelt besked var tikket ind på skærmen. En enkelt besked. Fra en enkelt person. A.

Sendt klokken 2 om eftermiddagen. Han spørger hvordan jeg har det og om jeg har planer i weekenden. For måske om jeg ville mødes til frokost?

Hvad?

Hvad fanden skal det egentlig betyde? Fucking frokost?!?

Ignorerer jeg beskeden er jeg en nar og vil ikke kunne glemme det. Siger jeg nej, vil jeg jeg spille "coulda, woulda, shoulda" i mit hovede de næste to måneder. Så jeg må acceptere. Når jeg vender tilbage til London sker det.

Jeg siger nu, jeg vil prøve at passe på. Ingen forventninger have. Og være klar over, hvad jeg gør. Det er endnu en chance. En chance, jeg ikke er sikker på, han fortjener.

For det er jeg jo supergod til....

Status pt: i venteposition.

/Gemt

4 kommentarer:

  1. Man kunne jo vove at påstå, at en besked kl 2 om eftermiddagen er en del mere velovervejet end selvsamme besked kl 2 om morgenen? Og som creepy stranger der har fulgt med på sidelinien, så kan man tilføje at man synes det er en strålende idé at gøre det - uanset hvad det ender i - for coulda, shoulda, woulda er bare ikke at foretrække - nogensinde.
    FIngers crossed for...ja..noget positivt:)
    //

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg også sige. Så må vi se, hvad der sker :)

      Slet
  2. Kom nu videre for fanden! Han har jo tydeligt demonstreret at der ikke er noget at komme efter. Det er spild af tid og selvrespekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert ret. Lige nu kan jeg bare ikke lige finde ud af det. Måske vil jeg ikke finde ud af det. Jeg er sikker på, jeg nok når der til.

      Slet