Jeg er på ferie med en lille flok venner. Hyggen kører og øllene er billige. Det er fantastisk. Alligevel er der en lille bitte nagende tanke i baggrunden.
A skrev til mig sidste weekend. Jeg ved, han sikkert var fuld. Jeg ved, det ikke betyder noget, når der er så lang og ærgerlig en historie bag os.
Men alligevel.
Alligevel kan jeg ikke helt slippe tanken. Han ved, de fælles venner har skabt en situation, der gør det nær mission impossible at holde foretagendet casual. Han ved, hvad det koster for både ham og jeg, hvis de bliver indblandet igen.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til. Jeg har ikke svaret. Og gør det nok heller ikke. Jeg tør ikke. Jeg kan ikke holde ud at bruge flere tvangstanker på ham. Jeg kan ikke holde ud at vente længere.
Hvorfor tager det så kort tid at falde for en men så lang tid at glemme dem?
/Gemt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar