I FREDAGS: I aftenens afsnit af Sommer i Sunny London, skal vi nord på, helt præcist ”Angel” området i Islington. Stedet er kendt for sine mange barer og unge professionelle miljø. Her er Gemt lige ankommet med Kollegaen, Svensken, Svenskinden og et par andre kolleger og tilhængere. Aftenen starter godt med pints af øl og cider. Det går dog hurtigt videre til vin og ender naturligvis i drinks. Bølgerne går højt og stemningen er helt i top. Så festen rykker videre.
Forsamlingen vælter ind på en kendt klub i området og går direkte til baren. Nu står den på shots og cocktails. Alle smiler og er glade. Gemt beslutter sig for at ham der Kollegaen, er det vist på tide at få gang i. Hun er blevet så fuld, at der absolut ingen kontrol er over fornuften. Kollegaen er mindst ligeså fuld, men da han i slænget er Den Søde Fyr, gør han naturligvis det rigtige. ”Gemt, hvis vi havde sex ville det være fantastisk, men det dur bare ikke,” siger han (sådan cirka, der er måske lidt kreativ redigering her).
Gemt er som bekendt ikke særlig glad for afvisning, selv når hun ved, det er berettiget. Hun tager derfor mobilen og ringer til A. Eller rettere i barnligste maner ringer hun op, lader den ringe en enkelt gang og klasker på. Han når ikke at tage den. Dette skønne stunt, tager sted klokken 2 om morgenen.
Klokken har nu sneget sig hen til 3.40 og de resterende folk i gruppen, tager hjem til Svenskinden for få et par sluttere. Her modtager Gemt en besked fra A: ”Undskyld, jeg ikke har ringet til dig i løbet af ugen, men hvis du har tid, kan vi måske mødes i næste uge x” (på engelsk er et ”x” et kys). Den svarer Gemt ikke på. Når viseren tikker hen på 5 om morgenen, ryger der dog alligevel et par ord afsted: ”Whatevs, ring til mig, når du er ædru x”.
NU: Øh, ja… Jeg har ikke hørt tilbage på den sms. Men hvad fanden skulle han også skrive? Jeg er godt kørende med Svensken igen. Jeg undskyldte for min fuldeopførsel, og han sagde det var helt ligegyldigt. Han flirtede så også helt åndssvagt meget med mig lørdag aften, men hey ho, jeg gør ikke noget nu.
Status pt: Har lyst til og samtidig ikke lyst til at skrive.
/Gemt
PS. Den opmærksomme læser vil have set, jeg ikke nævnte Ex-Veninden. Kort sagt er hun sur og jaloux over who the fuck knows, men et eller andet med Kollegaen.
Foto: Ukendt Fotograf (fundet her) |
Du skriver altså virkeligt godt!
SvarSlethe he, indstemmer, du skriver godt og malende og sjovt at følge fra sidelinien ;-)
SvarSletEj, hvor er I søde - takker :)
SvarSletHa ha, det er vel bedre end når man lige pludselig opdager, at ens liv er blevet en Pulp sang :)
SvarSletMen nu blev jeg lige lidt forvirret her, er kollegaen ham der er gift, og svensken den 'anden' A, eller?
Haha, det er også forvirrende! Kollegaen er den anden A. Svensken er en gaaaaammel historie, som egentlig ikke er publiceret på denne blog men på min gamle TV2 blog, så det er også ret forvirrende :)
SletGodt så er jeg med :)
Slet