Jeg tænker over året, der gik. Over hvilke tanker og følelser, der fyldte mest. Det står helt klart. Ham. Ham og hans giftige tilstedeværelse gennemvædede alt. Der gik ikke en uge uden, han var der. Næsten aldrig fysisk, men altid i tankerne. Hvordan kan en person få lov til at fylde så meget? Hvordan kan man føle så meget for en, der giver så lidt igen?
Et nyt år er startet og følelserne er kogt af. Tilbage sidder kun de indbrændte rester, som tiden sliber langsomt af.
Langt om længe er jeg fri for at tvangstænke om ham. Jeg er fri for usunde og tærende længsler.
Alligevel føler jeg mig ikke helt glad. Jeg ved, der er nok grunde til at være det. Det præeksisterende lort er det samme. Det har Han ikke ændret på. Alligevel føler jeg mig tom.
Længslen og tvangstankerne er erstattet af intetheden. Ligegyldigheden. Påmindelsen om, at jeg med knapt et par år til de 30, endnu ikke helt ved, hvad jeg vil. At jeg ikke føler mig hjemme nogle steder, og så alligevel alle steder. Påmindelsen om at jeg allerhelst pakkede rygsækken og forsvandt ud i verden.
Et nyt år er begyndt, men tankerne, overvejelserne, er de samme.
Status pt: ...
/Gemt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar