Kæft hvor er hun lækker. Ej hvor fejt. Han har taget et billede, hvor hun står og ser pivfræk ud før en bytur og har smidt det online. Som om det ikke var nok, at han er på fjæsbog, så har han sgu også startet en insta. Den kommer jeg så nok ikke til at følge any time soon.
A er endegyldigt sammen med sin eks. Pis pis pis hvor er det irriterende. Iiih hvor jeg bare gerne vil være ligeglad. Jeg fortalte en af mine kritiske veninder, at jeg så småt har lukket A ind igen. ”Slet ham,” sagde hun. Kort og kontant.
På den ene side har hun klart ret, det går tydeligvis ikke supergodt at have adgang til ham. På den anden side kan jeg bare ikke overskue at slette ham igen. Det er lettere at tolerere ham denne gang. Til trods for hans irritation er det ikke lige så hårdt som før. Følelserne er skygger af deres tidligere selv.
Status pt: same same but different.
/Gemt
onsdag den 15. juli 2015
søndag den 5. juli 2015
Det Velkendte
Jeg gav op. Jeg hoppede på et fly, tog hjem til Danmark og lagde eventyret på hylden. Jeg mødtes med min familie og venner. Det var det eneste, jeg ville. Det var det eneste, jeg havde glædet mig til. Men det var en ren skuffelse.
Heldigvis var det en drøm. Jeg er stadig ude på mit eventyr. Men som tiden har hobet sig op og et par uheld har banket på er savnet er blevet større. Der har været ensomme dage, hvor mit eneste ønske har været at putte mig i sengen i mit pigeværelse, drikke kaffe med min søster og mødes med mine kammerater på pubben. Blot at være i samme tidszone som min familie og venner har syntes som en ren drøm.
I stedet for at tænke tanker om det kendte, vender jeg nu øjnene den anden vej, løfter hovedet højt og drager videre ud i det ukendte. Det velkendte skal nok snart lande på min tallerken igen.
Status pt: Træt og Eventyrlysten
/Gemt
Heldigvis var det en drøm. Jeg er stadig ude på mit eventyr. Men som tiden har hobet sig op og et par uheld har banket på er savnet er blevet større. Der har været ensomme dage, hvor mit eneste ønske har været at putte mig i sengen i mit pigeværelse, drikke kaffe med min søster og mødes med mine kammerater på pubben. Blot at være i samme tidszone som min familie og venner har syntes som en ren drøm.
I stedet for at tænke tanker om det kendte, vender jeg nu øjnene den anden vej, løfter hovedet højt og drager videre ud i det ukendte. Det velkendte skal nok snart lande på min tallerken igen.
Status pt: Træt og Eventyrlysten
/Gemt
tirsdag den 30. juni 2015
Mere Drama, Tak
Melankolske noter svømmer sagte ud af højtalerne. Langstrakte sange svøber mig i medlidenhed. Tristheden er udtalt. Men den er selvvalgt. I stedet for at vælge glæden, lukkes der gang på gang op for mørket.
Historien om A burde være sluttet for længe siden. Alligevel har jeg lukket ham ind igen. Hvorfor? Når alting går lidt for fint indtræder et behov for drama. Det bliver kedeligt uden spænding. Hvis spændingen ikke kan fås i form af nye følelser, hvorfor så ikke ruske op i de gamle kendinge.
Al reel rationalitet er kastet ud af vinduet til fordel for en myopisk kortsigtet tankegang. Og her har du det så. Er det ikke skønt at grave sig ned i kulkælderen over en ligegyldig fyr, man alligevel aldrig kan stole på igen.
I dag sidder han til fin middag med sin kæreste og har den skønneste tid. Ja, okay, måske er de kun venner. Men nej for fanden. Han er sammen med hende igen. Og her sidder jeg som en tumpe og venter på ham. Igen.
Det er en ond cirkel, jeg troede, jeg havde forladt. Jeg sidder tusindvis af kilometer væk, sveden driver af mig i tropevarmen, og han kan bare drive med. Jeg er træt af at drømme umulige dagdrømme, jeg er træt af at være overbærende, forstående og forklarende. Jeg gider ikke mere.
Hvis jeg absolut skal have drama i mit liv, kan jeg så ikke opdrive noget nyt?
Status pt: Er pissetræt.
/Gemt
Hmm... Ikke første gang, jeg har berørt emnet: Det Der Grønnere Græs
Historien om A burde være sluttet for længe siden. Alligevel har jeg lukket ham ind igen. Hvorfor? Når alting går lidt for fint indtræder et behov for drama. Det bliver kedeligt uden spænding. Hvis spændingen ikke kan fås i form af nye følelser, hvorfor så ikke ruske op i de gamle kendinge.
Al reel rationalitet er kastet ud af vinduet til fordel for en myopisk kortsigtet tankegang. Og her har du det så. Er det ikke skønt at grave sig ned i kulkælderen over en ligegyldig fyr, man alligevel aldrig kan stole på igen.
I dag sidder han til fin middag med sin kæreste og har den skønneste tid. Ja, okay, måske er de kun venner. Men nej for fanden. Han er sammen med hende igen. Og her sidder jeg som en tumpe og venter på ham. Igen.
Det er en ond cirkel, jeg troede, jeg havde forladt. Jeg sidder tusindvis af kilometer væk, sveden driver af mig i tropevarmen, og han kan bare drive med. Jeg er træt af at drømme umulige dagdrømme, jeg er træt af at være overbærende, forstående og forklarende. Jeg gider ikke mere.
Hvis jeg absolut skal have drama i mit liv, kan jeg så ikke opdrive noget nyt?
Status pt: Er pissetræt.
/Gemt
Hmm... Ikke første gang, jeg har berørt emnet: Det Der Grønnere Græs
lørdag den 27. juni 2015
Han Får Altid Lov
Han kysser mig dybt og lidenskabeligt. Hans blå øjne stirrer dybt ind i mig, mens han hvisker franske ord i mit øre. Min krop sitrer under hans berøring. Jeg vil ham og han vil mig.
Hans fingre bevæger sig selvsikkert om bag min ryg. Jeg mærker hægterne på min bh springe åben. I samme sekund flyver mine tanker langt væk. De står på en mennesketom gade i øst London og venter. Venter på Ham. På A. Fuck.
Selv med en gudeskøn franskmand i armen og tropevarmen omkring mig, kan han alligevel indhente mig. Han kræver altid en midteplads. Han synger altid højest og får altid lov.
Jeg vil så evindeligt gerne ignorere hans ligegyldighed og tomme løfter. Alligevel hænger jeg ved hvert et ord. Selv når han intet siger.
Status pt: Overvejer om man overhovedet kan komme videre i sit liv.
/Gemt
Hans fingre bevæger sig selvsikkert om bag min ryg. Jeg mærker hægterne på min bh springe åben. I samme sekund flyver mine tanker langt væk. De står på en mennesketom gade i øst London og venter. Venter på Ham. På A. Fuck.
Selv med en gudeskøn franskmand i armen og tropevarmen omkring mig, kan han alligevel indhente mig. Han kræver altid en midteplads. Han synger altid højest og får altid lov.
Jeg vil så evindeligt gerne ignorere hans ligegyldighed og tomme løfter. Alligevel hænger jeg ved hvert et ord. Selv når han intet siger.
Status pt: Overvejer om man overhovedet kan komme videre i sit liv.
/Gemt
tirsdag den 16. juni 2015
En Selfie
Fire øjne stirrer på mig. Jeg har set dem ved siden af hinanden før. Dog troede jeg aldrig, jeg ville se dem på linje igen. Ham og Hende. A og hans eks er foreviget i selfie form. En fucking selfie. Delt, tagget og checket ind på Facebook. Jeg burde være ligeglad, men han er stadig mit kryptonit. Især med Hende.
En skæbnesvanger nat i 2012 ændrede mit følelsesliv sig. Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, var jeg gået hjem. I stedet tog jeg med A til en fest.
Vi klikkede med det samme. Til trods for alt, hvad der er sket, er det stadig sandt. Vi er gode sammen. Når vi er sammen.
Til festen ender vi selv på et værelse, da jeg gerne vil smide min jakke et sted. Jakken rammer gulvet, jeg vender mig, han kysser mig. I min rus kysser jeg igen. Det er dybt, grådigt, intensivt. Og forkert. Han har en kæreste.
Jeg tror, det er slut. Men det er blot starten på de næste to års rutchetur. Jeg fik dog endelig afsluttet det. Det var ikke den afslutning, jeg drømte om, men i det mindste tog jeg kontrollen tilbage.
Men nu er han i mit liv igen. Jeg burde være fløjtende ligeglad med, hvad han foretager sig. Han burde kunne smide en selfie op hvor som helst og med hvem som helst uden en reaktion fra mig.
Jeg er bare ude af stand til at være kølig omkring ham. Han bringer noget frem i mig, jeg helst vil benægte. Og mest af alt rammer det mig, at det er hende, han holder om.
Hun var det ”forfærdelige” forhold, han var i, da han famlede sig frem til mig. Deres brud tog månedsvis og kostede ham ulidelig meget. Jeg så det. Jeg var der. Jeg ventede. I baggrunden. Nu hopper han hovedkulds tilbage i hendes svømmepøl. Er hun hans kryptonit?
Status pt: gider ikke føle noget.
/Gemt
En skæbnesvanger nat i 2012 ændrede mit følelsesliv sig. Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved i dag, var jeg gået hjem. I stedet tog jeg med A til en fest.
Vi klikkede med det samme. Til trods for alt, hvad der er sket, er det stadig sandt. Vi er gode sammen. Når vi er sammen.
Til festen ender vi selv på et værelse, da jeg gerne vil smide min jakke et sted. Jakken rammer gulvet, jeg vender mig, han kysser mig. I min rus kysser jeg igen. Det er dybt, grådigt, intensivt. Og forkert. Han har en kæreste.
Jeg tror, det er slut. Men det er blot starten på de næste to års rutchetur. Jeg fik dog endelig afsluttet det. Det var ikke den afslutning, jeg drømte om, men i det mindste tog jeg kontrollen tilbage.
Men nu er han i mit liv igen. Jeg burde være fløjtende ligeglad med, hvad han foretager sig. Han burde kunne smide en selfie op hvor som helst og med hvem som helst uden en reaktion fra mig.
Jeg er bare ude af stand til at være kølig omkring ham. Han bringer noget frem i mig, jeg helst vil benægte. Og mest af alt rammer det mig, at det er hende, han holder om.
Hun var det ”forfærdelige” forhold, han var i, da han famlede sig frem til mig. Deres brud tog månedsvis og kostede ham ulidelig meget. Jeg så det. Jeg var der. Jeg ventede. I baggrunden. Nu hopper han hovedkulds tilbage i hendes svømmepøl. Er hun hans kryptonit?
Status pt: gider ikke føle noget.
/Gemt
Abonner på:
Opslag (Atom)