Han kommer gående rundt om hjørnet. "Hej," brummer hans velkendte svenske klinge. Blå sitrende øjne, velsiddende beige trenchcoat, håret planlagt pjusket. Han ser bedre ud, end jeg husker.
Han smider sin cigaret på jorden, holder døren for mig, inden vi går ind på en lokal Kensington pub. Her er langt mere Frederiksberg end Nørrebro. Langt fra de dystre hippe Shoreditch stræder, vi normalt mødes på.
Vi bestiller en flaske Sauvignon Blanc. Han løber på badeværelset, mens jeg finder en plads. Mens jeg venter, snegler tiden sig afsted. Situationen er uendeligt mærkelig. Der er reelt gået over halvandet år, siden vi sidst, har set hinanden. Hvorfor sidder vi her og leger voksne?
Samtalen begynder akavet og opstillet. Vi stiller de spørgsmål, man skal stille. Det er unaturligt. Ulig os. Der går ikke længe inden den første flaske er tom. Vi snupper en til.
Med ganen smurt, begynder han. Han begynder at snakke om alt det, der skete. De ting, vi ikke snakker om. Alting. Jeg havde besluttet mig, jeg intet ville sige. Alligevel endte jeg med at sige Det Hele.
/Gemt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar