Såret

Nogle gange skal man nå bunden af dalen, inden man kan kravle ud af sit hul, få fodfæste og træde ud i verden på ny.

Hele året har jeg sunget den samme sang. Til tider var der nye vers, nogle smukke, de fleste håbløse. Oftest spillede omkvædet på repeat. Igen og igen prøvede, håbede, troede jeg på, at jeg ville nå mit mål. Nogle gange var det at komme videre, oftest var det en inderlig tro på, at han ville mig.

Nu er det slut. Processen har kostet mig en veninde, hans venskab og min stolthed. Hvad der er min, hans og hendes skyld er jeg ganske træt af at analysere. Jeg er nu her og kan ikke gøre andet end lægge det bag mig og komme videre.

/Gemt



Next time I'll be braver
I'll be my own savior
When the thunder calls for me
Next time I'll be braver
I'll be my own savior
Standing on my own two feet

En Afslutning

Hej A,

Du må virkelig undskylde lørdag nat, det var ikke særlig elegant fra min side af. Jeg blev ret fuld lige pludselig og var frustreret, irriteret og et eller andet sted ret skuffet.

Jeg ved, vi kommer til at løbe på hinanden fra tid til anden, så jeg håber, vi kan hilse pænt på.

Hav det godt.

Gemt

Foto: Heartbeats af Patricia D (fundet her)

Nu Er Det Nok 2.0

Jeg ved, jeg har sagt det før. Jeg ved, ordene i mit livs sangs omkvæd kendes af enhver. Men hvad der før var et ulydigt kvæk, står nu lysende klart. Jeg har fået nok. Jeg har ikke mere at give af. Jeg har hældt mig selv i ham og som jeg svinder bort, preller mine rester af ham og triller ud i rendestenen. Jeg er træt helt ind i knoglerne. Og dog… Som jeg føler det stikke i mit hjerte ved tanken om at give slip, kan jeg samtidig mærke mine nerver dirre i forhåbning.

A er den første jeg oprigtigt er faldet for siden Hr. X. Nok har der være Plastik, Svensken, Ham Den Gifte og Kollegaen. Men de kom ikke helt ind. A byggede rede i mit hjerterum. Perforerede væggen mellem mine kamre og nedbrød enhver modstand. Just som jeg hævede mine parader smeltede de ved den bare tanke. Enhver modstand har været ganske uduelig.

Vendepunktet er nu nået. Min egen selvrespekt er nær nulpunktet. Jeg gruer over de pinligheder, jeg har beriget min datinghistorie med. Lavpunktet nåede jeg i lørdags, da mit tequilamættede legeme førte fingerspidserne til mobilen og ringede. Klokken 4 om natten. Han tog den ikke. Naturlig(heldig?)vis ikke.

Jeg skrev i går til Kollegaen (som nu er blevet den skønneste kammerat):

”I just wish wasn’t a complete nut job when it comes to a certain boy. It seriously has to end. Starting right now.”

Han svarede:

”No, just be a nut job about something or someone else.”

Hvor er han skøn. I det mindste har jeg dejlige venner, der holder af mig både til trods for og på grund af mine til tider skæve indgangsvinkler til livet.

På fredag går jeg fra til ferie. Sætter kursen direkte mod amerikanske græsgange. Det skal blive godt at komme væk. Godt at komme videre.

Status pt: Er flov, afventende og fandens ked af det.

/Gemt

Foto: Through The Distance af LostOneSelf (fundet her)

Tequila

Er ondt.

/Gemt

FREEEEDAG!!!

En helt elendig sang for at afslutte en helt elendig uge. En ting er vi dog enige om. It's fucking Friday!



Men så slut af med lidt Gangnam og bliv muntret op. Det skal nok blive en god weekend.