Et Gensyn med Ham – Del 2

Med alkoholet susende i blodet, vender det hele tilbage. De gode tider. De gode grin. De gode samtaler. Mit syn er sløret, min dømmekraft svævende og og hukommelsen blakker.

Jeg ser os gå ned ad vest Londons mørklagte og mandagstomme gader. Jeg nægter at gøre noget. ”Det må være dig, der skal gøre noget, hvis det skal være nogen af os,” hører jeg mig selv sige overmodigt.

Et Gensyn med Ham – Del 1

Han kommer gående rundt om hjørnet. "Hej," brummer hans velkendte svenske klinge. Blå sitrende øjne, velsiddende beige trenchcoat, håret planlagt pjusket. Han ser bedre ud, end jeg husker.

Han Kom

Han kommer ikke. Jeg har været her før, prøvet, følt og oplevet hvert velkendte sekund tusind gange før. Derfor er det nemt at sige ”bare kom”. Nemt at spille med på komedien.

Han er lagt på hylden. Jeg ser støvet, men kan ikke nå det med kluden og lader det være. Sådan er han og jeg. Støvet, man altid er bevidst om men vælger at ignorere, da ingen andre ser det.

Alligevel kom han denne gang.

Han kom.

Status pt: Jeg tog fejl og havde ret.

/Gemt

Lækre Ekser

Kæft hvor er hun lækker. Ej hvor fejt. Han har taget et billede, hvor hun står og ser pivfræk ud før en bytur og har smidt det online. Som om det ikke var nok, at han er på fjæsbog, så har han sgu også startet en insta. Den kommer jeg så nok ikke til at følge any time soon.

A er endegyldigt sammen med sin eks. Pis pis pis hvor er det irriterende. Iiih hvor jeg bare gerne vil være ligeglad. Jeg fortalte en af mine kritiske veninder, at jeg så småt har lukket A ind igen. ”Slet ham,” sagde hun. Kort og kontant.

På den ene side har hun klart ret, det går tydeligvis ikke supergodt at have adgang til ham. På den anden side kan jeg bare ikke overskue at slette ham igen. Det er lettere at tolerere ham denne gang. Til trods for hans irritation er det ikke lige så hårdt som før. Følelserne er skygger af deres tidligere selv.

Status pt: same same but different.

/Gemt

Det Velkendte

Jeg gav op. Jeg hoppede på et fly, tog hjem til Danmark og lagde eventyret på hylden. Jeg mødtes med min familie og venner. Det var det eneste, jeg ville. Det var det eneste, jeg havde glædet mig til. Men det var en ren skuffelse.

Heldigvis var det en drøm. Jeg er stadig ude på mit eventyr. Men som tiden har hobet sig op og et par uheld har banket på er savnet er blevet større. Der har været ensomme dage, hvor mit eneste ønske har været at putte mig i sengen i mit pigeværelse, drikke kaffe med min søster og mødes med mine kammerater på pubben. Blot at være i samme tidszone som min familie og venner har syntes som en ren drøm.

I stedet for at tænke tanker om det kendte, vender jeg nu øjnene den anden vej, løfter hovedet højt og drager videre ud i det ukendte. Det velkendte skal nok snart lande på min tallerken igen.

Status pt: Træt og Eventyrlysten

/Gemt