Onsdagssladder

Det siges, at nyheder spredes langt hurtigere med sociale medier, smartphones og lynhurtige internetforbindelser. Jeg vil vove at påstå, at sladder derimod spredes hurtigere end min iPhone kan loade Facebook (og jeg har altså en 5’er).

Sladderen stammer fra en særdeles våd aften, hvor jeg besluttede mig for at blive venner med A igen. A bor ikke ligefrem alene i hans lejlighed. Det her er London og ingen bor selv. Slet ikke i zone 1. Han bor sammen med en kammerat, som naturligvis (!) også er venner med hans bedste kammerat som også er fællesvenindens kæreste.

På den våde fredag aften var det meningen, han var faldet i søvn. Klokken var 3 om natten for fanden. Det var han ikke. Han hørte efter sigende A snakke med ”en” (læs: mig) på et andet sprog end engelsk. Denne bid information ryger fluks videre til fællesvenindens kæreste, der siger det til fællesveninden, der siger det til anden veninde, der fortæller det til mig. Ak, jamen for helvede altså.

Jeg troede, jeg efterlod sandsynligheden for at blive sladret om i en eller anden jysk bondeby. Hvordan kan jeg i en by som London stadig ikke foretage mig en skid, uden det pludselig bare er allemandsviden? Har de ikke noget bedre at give sig til?

Et eller andet sted kan det være ligegyldigt… Hvis det ikke var fordi, de æder sladder råt. A’s kammerat vil ikke kunne dy sig og spørger evindeligt om det. A har ingen grund til at lyve. Men jeg kan love, at kammeraten ikke kan holde sin kæft overfor kæresten. Så ved Fællesveninden det og så vil det endnu engang virke som om, vi prøvede at dække over en kæmpe hemmelighed. Neeeeeeej, for fanden.

Status pt: Here we go a-fucking-gain

/Gemt

Foto: Gossip af Andrei // Vishstudio (find her)