tirsdag den 8. maj 2012

Det Store K

Vi mødes smilende, krammer og går ind på restauranten. Et par hyggelige kommentarer om menuen falder. Et par samtaleåbnere bliver smidt på bordet. Mad og to øl bliver bestilt. Stemningen er sat for en dejlig aften. Et godt stykke inde i samtalen, spørger jeg til kæresten. Det går godt, han går og hygger derhjemme. Men der er noget, hun bliver nød til at fortælle. Hun tøver og griner lidt, siger det slet ikke er det rette sted at tage denne samtale. Hvad er det dog? Spørger jeg.

Han har fået Kræft.

Luften forsvinder fra rummet og mit hjerte falder ti etager ned i maven. Jeg siger ikke et ord og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Samtalen kommer i gang igen. Jeg får detaljer og datoer. Jo, han er blevet opereret, men han skal nok have kemoterapi, lyder det. Jeg siger blide ord, kommer med alle de gode tanker, jeg kan. Men hun ved ikke, hvad hun skal gøre. ”Det er jo ikke mine boller,” siger hun med et vagt smil.

Det er en god kammerat. Det er også A’s kammerat. Det er vores fælles venner… Pludselig ryger alle tvangstankerne i perspektiv. I en måned, har hun vidst det. Hun har gået med tanker omkring hans liv, hvor vidt han til at starte med overhovedet ville overleve. Hun har gået med frygten, frustrationen og følelsen af at være ganske utilstrækkelig.

Tanker omkring hvorvidt en fyr kan lide mig eller ej, synes pludselig fuldstændig ligegyldige. Samtidig har jeg bare lyst til at se ham og give ham et kæmpe kram. Det er nogle af vores bedste venner og jeg har INGEN at snakke med det om. Det er deres at fortælle, hvis de vil. Jeg kan bare være der, så godt jeg kan. Alene.

/Gemt

Foto: Hands af Lasha Krikheli (fundet her)

lørdag den 5. maj 2012

Pinterest!

Sådanner! Har sgu også lavet en Pinterest konto, det skal prøves det hele. Pt er der ikke meget at finde, men skulle man have lyst at lure, så findes den her:



I aften står den på mexikansk og cubansk (maden og baren..!) med to af de frækkeste tøser, jeg kender. Det skal nok blive godt.

/Gemt


fredag den 4. maj 2012

Du kan altid regne med Singlen

Veninden i Parret står uden planer. Gutten er weekend-væk med arbejdet. Hvad gør hun? Hun ringer da til mig! Jeg er jo single og siger altid ja.

Det er en situation, jeg er løbet på flere gange de sidste par måneder. De ææææææælsker simpelthen, at jeg er single. Da jeg var sammen med Hr. X*, havde jeg altid tusind planer og skulle bookes ind flere uger i forvejen. Nu tager jeg det, som det kommer og haaaader planer. Jeg elsker at vågne om morgenen og se, hvilken retning dagen tager mig i. Det viser sig, at mine kammerater ikke kun elsker det, men de nærmest regner med det.

Hey, jeg har simpelthen fået en funktion i vennekredsen.

En god svensk veninde, Svenskinden, kommer til at være alene om et par måneder. Kæresten smutter tilbage til Sverige, og hun vil ikke med. De slår ikke op med hinanden (ikke planen i hvert fald), men hun kommer til at være selv. I går giver hun mig hele pløren om, hvor skræmt hun er og ikke kan finde ud af at være selv. DU hænger på mig nu, shit jeg er glad for, du er single, siger hun.

Måske burde jeg blive småfornærmet over den selvfølgelighed, folket nærmest anser mig som, men det er jeg ikke. Jeg føler, de har brug for mig. Okay, jeg er ikke nødvendigvis deres førsteprioritet, men det er mig de ringer til, når det hele bare brænder på eller de har lyst til at have det sjovt. Det er ikke den anden veninde, der også er i forhold. Det er mig. Og det kan jeg godt lide.

Status pt: Har stadig ikke gjort noget ved A situationen. Ignorerer det.

/Gemt

*Til eventuelle nye læsere, så startede jeg i sin tid at blogge efter jeg gik fra min kæreste gennem 2 år. Han har hele tiden været kendt som ”Hr. X”. 

Foto: Smile af Victor (fundet her)

#DagensSingletanke

Er singlen i vennekredsen den alle kan regne med? #DagensSingletanke

Yessir, jeg har sgu smidt mig selv på Twitter. Der smider jeg en 140 karakter lang tanke her og der og alle vejne. Dagens tanke kommer med et indlæg, men lige nu har jeg vist et job, der ikke klarer sig selv...!

@GemtIByen



torsdag den 3. maj 2012

Nu Er Det Nok


Foto: I Cried Enough For You af Ambyon (fundet her)
Bippelip, en sms tikker ind på mobilen. Det er fredag og tiden er lige passeret midnat. Det er fra Ham. Spørger om jeg vil mødes til en drink eller noget at spise i næste uge. Glæden eksploderer i mellemgulvet og arbejder sig hele vejen op til et smil.

Jeg svarer sidst på eftermiddagen lørdag. Siger det er en deal og hvilke dage, jeg ikke kan. (stilhed)…. (mere stilhed). Tirsdag eftermiddag har jeg endnu intet hørt og sender følgende: ”Hej du, skal vi have den drink eller hvad?” Hurtigt efter kommer svaret: ”Jo klart. Imorgon efter jobbet?” Jeg venter et par timer med at svare og siger jeg er til møde hele dagen i Soho og regner med det slutter omkring kl. 18, så der er det en deal.

Igen stilhed… Kl. 17.49 får jeg endelig en besked. Han skal arbejde til 20-20.30, kan vi mødes en anden dag….?! 45 min senere siger jeg, jeg stadig er sammen med mødefolket og godt kan mødes senere (ja, jeg ved godt, det er lidt dørmåtteagtigt, men gider simpelthen ikke det lort her mere). Han svarer en time senere og siger det nu bliver endnu senere, så det bliver nød til at være en anden dag.

Konklusion: He’s just not that into me.

Jeg ved godt, der kan være masser af grunde (den reelle inklusiv) til hans sløvhed og aflysning. Men hvis han virkelig ville mig, ville han så ikke være liiiidt mere fremme i skoene? Jeg ved, han lige er gået fra sin eks og jeg har det fint, helt fantastisk faktisk, med at tage det langsomt og se, hvad der sker. Hvad, jeg ikke finder mig i, er at være en eftertanke, en fodnote eller hvad fanden der ellers anerkender den mangel på respekt, han udviser pt.

En veninde sagde til mig: ”Hvad er han bange for?” Interessant alternativ måde at se på det på… Hvis han virkelig bare ikke er interesseret, hvorfor så ikke sige det? Vi har fælles venner og det kan blive virkelig akavet og ærgerligt, hvis vi ikke slutter det på en pæn måde.

I sidste ende, har jeg fået nok. Jeg har brug for, han udviser mere respekt og interesse. Jeg ville gerne mødes med ham og tage den her snak ansigt til ansigt, men jeg kan ikke se, hvornår det kommer til at ske. Så nu kan det være nok.

Status pt: Skuffet

/Gemt

Greg Laswell "Goodbye" (fundet her)