torsdag den 3. maj 2012

Nu Er Det Nok


Foto: I Cried Enough For You af Ambyon (fundet her)
Bippelip, en sms tikker ind på mobilen. Det er fredag og tiden er lige passeret midnat. Det er fra Ham. Spørger om jeg vil mødes til en drink eller noget at spise i næste uge. Glæden eksploderer i mellemgulvet og arbejder sig hele vejen op til et smil.

Jeg svarer sidst på eftermiddagen lørdag. Siger det er en deal og hvilke dage, jeg ikke kan. (stilhed)…. (mere stilhed). Tirsdag eftermiddag har jeg endnu intet hørt og sender følgende: ”Hej du, skal vi have den drink eller hvad?” Hurtigt efter kommer svaret: ”Jo klart. Imorgon efter jobbet?” Jeg venter et par timer med at svare og siger jeg er til møde hele dagen i Soho og regner med det slutter omkring kl. 18, så der er det en deal.

Igen stilhed… Kl. 17.49 får jeg endelig en besked. Han skal arbejde til 20-20.30, kan vi mødes en anden dag….?! 45 min senere siger jeg, jeg stadig er sammen med mødefolket og godt kan mødes senere (ja, jeg ved godt, det er lidt dørmåtteagtigt, men gider simpelthen ikke det lort her mere). Han svarer en time senere og siger det nu bliver endnu senere, så det bliver nød til at være en anden dag.

Konklusion: He’s just not that into me.

Jeg ved godt, der kan være masser af grunde (den reelle inklusiv) til hans sløvhed og aflysning. Men hvis han virkelig ville mig, ville han så ikke være liiiidt mere fremme i skoene? Jeg ved, han lige er gået fra sin eks og jeg har det fint, helt fantastisk faktisk, med at tage det langsomt og se, hvad der sker. Hvad, jeg ikke finder mig i, er at være en eftertanke, en fodnote eller hvad fanden der ellers anerkender den mangel på respekt, han udviser pt.

En veninde sagde til mig: ”Hvad er han bange for?” Interessant alternativ måde at se på det på… Hvis han virkelig bare ikke er interesseret, hvorfor så ikke sige det? Vi har fælles venner og det kan blive virkelig akavet og ærgerligt, hvis vi ikke slutter det på en pæn måde.

I sidste ende, har jeg fået nok. Jeg har brug for, han udviser mere respekt og interesse. Jeg ville gerne mødes med ham og tage den her snak ansigt til ansigt, men jeg kan ikke se, hvornår det kommer til at ske. Så nu kan det være nok.

Status pt: Skuffet

/Gemt

Greg Laswell "Goodbye" (fundet her)





6 kommentarer:

  1. "Hvis han virkelig bare ikke er interesseret, hvorfor så ikke sige det?"
    Mænd er mennesker ( tror jeg ) og har brug for bekræftelse som alle andre - hvad bedre end bekræftelse i at han kunne hvis han ville/havde tid/havde lyst/etc ? Ikke fair over for dig, men så langt tænker han nok ikke.... bare et forslag :)
    God blog forøvrigt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa! Helt klart en god pointe. Det er sikkert også rigtigt. Det, der er lidt pudsigt i det hele, er at han startede det. Altså, han sagde i sin tid, han kunne lide mig og jeg havde slet ikke overvejet det...! Hmmm, totalt magtskifte.

      Slet
    2. Er kun en nogenlunde pointe - aner ikke om det er rigtigt. kan til gengæld "trøste" dig med at jeg kun citerede hvad jeg selv fik smidt i hovedet ( du tog det bedre end jeg gjorde ;) ), da jeg stod i lignende situation. Med andre ord; du er ikke alene i det - mænd er en race hvor ingen logisk tankegang kan forklare deres mystiske opførsel.Kan evt også være et langtrukkent parringsritual? Krydser i hvert fald fingre for at det ender nøjagtig som du vil have det - og at du selvfølgelig fortsætter med at levere detaljer her på bloggen :)

      Slet
    3. Hahah, ja ja folk har mange kloge ting at smide i hovedet på en. Når jeg nu får det hele leveret "digitalt" kan jeg veje og greje det, inden jeg svarer i det mindste :)

      Jeg har hørt tusing forskellige meninger. I sidste ende er det vigtigste, at man kan leve med sine egne beslutninger. Alle situationer er forskellige - og forhåbentlig også alle mænd...! Vi får at se, hvad der sker i min situation - det lander sikkert her på bloggen ;)

      Slet
  2. Har i gang i en konkurrence om hvem der er sløvest til at svare, eller hvad?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahah, så vinder han helt klart!! Der er simpelthen såååå mange uskrevne regler i det her pis og jeg kan ikke spillet! Derfor har jeg også smidt håndklædet mere eller mindre i ringen og siger fuck det, jeg er, hvem jeg er. Hvis det er for direkte, så dur det det sgu alligevel ikke.

      Slet