Hvorfor kører jeg ikke den gode singlestil? Hvorfor svælger jeg ikke rundt i min egen uafhængighedsfølelse i stedet for at kramme min pude, når jeg ligger mig til at sove? Jeg er fri til at gøre lige, hvad jeg vil, hvorfor en i helvede er det så HAM, jeg vil? Jeg vil ikke ville ham…! Nu. Bum. Basta.
Jeg er kommet udover mine melankolske øjeblikke og er nu bare skiftevis tosset og helt ufattelig skuffet. Jeg har det som om, jeg er blevet lovet at komme til Disneyland, men så var det bare noget ”far” sagde ”fordi han var fuld”. Så står man der lige så lille, mut og med en tom følelse i maven, man slet ikke burde kende til.
Hvad skal jeg bruge det til? Hvordan skal jeg komme videre? Jeg har brug for fucking closure! Men nææææhh nej, det er totalt tøse-opfundet og jeg kan bare GLEMME det. Der kommer aldrig en SKID fra den klaphat. Uuuuuhh, hvor jeg er tosset. Og jeg har INGEN steder at rette min pisselatterlige vrede hen. Jeg kan bare holde kaje og sluge den, kan jeg. Fuck det lort altså. Jeg gider fanderme ikke mere.
Status pt: Ved ikke om jeg er mest tosset eller skuffet.
/Gemt
Foto: Anger af SOS Photography (fundet her) |
Så er det godt du har denne blog til at komme af med noget galde.
SvarSletJep :)
Sletdu er nok bare et menneske
SvarSletDet er sjovt nok 3. gang, jeg hører det i dag - alle gange i forskellige sammenhænge.
Slet