Han har noget
mærkeligt skæg. Ad, hvad er det for en plet, han har der. Ej, det der, det
gider jeg bare slet ikke.
I en digital
dating verden er jeg fanget i en slikbutik, der kun sælger
julekalenderchokolade. Bliver jeg desperat nok, spiser jeg det endelig. Enhver
profil, jeg klikker ind på, præsenterer mig for billeder, personlighedstræk,
stavefejl, mærkelige vendinger og andre bagateller, der scorer mål i skraldespanden. Det er simpelthen for nemt at kassere en mand på grund af de mindste
ting.
Tænk hvis jeg
proppede alle mænd i virkelighedens verden under samme lup. Jeg starter med A
(manden, jeg har snakket om KONstant de sidste par måneder). Først og fremmest
ligner han en kiks på samtlige billeder, jeg har set af ham. Så ryger han og
bruger "z" som en anden fucking teenager. Han skriver LOL for fanden – hvad ER
det. Det skriver man ikke med mindre, man er født post-1990. Han trykker ”synes
godt om” på aaaaalt alt for mange ting på fjæsbog. Altså hvem i helvede liker ”Intel”
med mindre, man arbejder for dem. Han opfører sig som en hvid gangster. Og det er
IKKE cool. Godt så, i Match.com termer er han for læææænge siden røget uuuud til højre.
Alligevel er han den første jeg oprigtig er faldet for siden Hr. X.
På den anden
side, hvis man ikke dømmer profilerne på et eller andet, hvordan finder man så
en, man gider? Indtil videre har min strategi været, kig på billedet (jep, er
lidt overfladisk der, I know), hvis det holder, så læs profil, hvis den får mig
til at grine/viser lidt selvironi, så er det et hit!
Indtil videre har
der ikke været vildt mange hit… Og når der er et, ved jeg ikke om jeg skal
skrive. PLUS jeg burde egentlig skrive min egen profil. Hykler, som jeg er, er
min profiltekst stadig i det midlertidige stadie. Hvordan beskriver man sig
selv på en flatterende måde? Eeeek.
Status pt: Kan
ikke lide julekalenderchokolade.
/Gemt
 |
| Foto: Confused af Ksenia Korneychuk (fundet her) |
